I de mellemliggende år, mens Californien måtte se den udfordring i øjnene som de billigere varietal vine fra Australien, New Zealand og tildels også Chile udgjorde, og har det bragt sine egne top-vine endnu nærmere de store franske klassiskere både hvad angår stil og kvalitet - og det er kommet tættere på dem end det er lykkedes noget andet land. At vinene skulle komme så tæt på, er besynderligt, for på mange måder er Californiens vitikultur stik modsat Frankrigs. I Frankrig lægger man stor vægt på jordbunde, i Californien står klimaet i forgrunden, skønt interessen for jorden er stigende, især i Napa Valley.
Californien har imidlertid én drue i verdensklasse for sig selv. Zinfandel. Hovedparten laves til sløve, lyserøde vine - kaldet "white" eller "blush" - eller "jug" vine, men er man god ved den, skaber den krydrede, modne, fløjlsagtige rødvine.
I stater som Oregon, Washington, New York og Texas, gælder stort set det samme (blot med større succes for tør Riesling), men for de fleste andre stater er redningsmanden Nordamerikas egne indfædte (hårdføre, men svage i kvalitet)) Vitis labrusca druer og hybrider.