D.O. Toro er en appellation lokaliseret i Castilla y León i den sydøstlige del af Zamora-provinsen, Spanien. Her findes der 5500 hektar vinmarker beplantet med Tinta de Toro og Garnacha til rødvin samt Verdejo og Malvasia til hvidvin. Området er influeret af det ekstreme kontinentale klima, som byder på kolde vintre og mange solrige dage om sommeren. Jordbunden i områder består af ler, sandsten og kalksten. Al dette giver gode forhold for udviklingen for druerne.
Vingården Toresanas som står bag Orot kan dateres tilbage til 1980, men det var først i 1997 man besluttede sig for at etablere et vineri i byen Toro, i hjertet af appellationen. I dag er der hele 20 hektar tilkoblet vineriet med vinstokke som overstiger 15 år i alder. Markerne er hævet 700 meter over vandoverfladen. Bag Orot-vinene står tre stærke kvinder, hvilket også afspejler sig i vinenes karakter. De er elegante og skille sig ud fra den almene Toro-vin, som ofte godt kan være meget sødmefulde og fulde af frugt.