Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort

Kategorier
Nyhedsbrev
Smilyrapport
Mad & Hjælp

Vindistrikter Frankrig

Der er 95 varer.
Vindistrikter Frankrig

Vindistrikter Frankrig:

Frankrig er kendt som verdens vinland. Landet har en af de ældste vintraditioner i verden, en bred vifte af druesorter og vinregioner. Frankrig producerer ikke kun fremragende kvaliteter, men er, efter Italien, også verdens næststørste vinproducent. Da klostrene altid brugte sakramental vin til fejringen af guddommelig tilbedelse, opstod der i de følgende århundreder mange klostre i de vigtigste vinområder.

Vi har nedenunder, samle de franske vindistrikter, som I kan klikke på, og læse meget mere om.


Underkategorier

  • Alsace
    Vindistriktet Alsace: Blå Druer: Pinot Noir er den eneste blå drue, og den udgør 7,5% af beplantningen. Grønne Druer: Riesling er den mest plantede drue efterfulgt af Pinot Blanc, Gewürztraminer og Sylvaner i næsten lige store mængder. Pinot Gris og Muscat er langt bagefter med en næsten udefinerlig mængde Chasselas, der bruges til Edelzwicker, og Chardonnay, der bruges til Crémant. Klima: På trods af den nordlige breddegrad, nyder regionen godt af rigelig sol og lav nedbørsmængde forårsaget af lyet bag Vogeserne.  Jordbund: Regionen er inddelt i tre zoner; bjerg og midtskråninger; området for foden af bjerget og sletterne. De bedste marker ligger midt på skråningerne med kalksten blandet med mergelholdigt ler i undergrunden og sandsten i øverste jordlag. Beliggenhed: Vinmarkerne ligger i 170-420 meters højde med de bedste marker på de veldrænede, stejle midtskråninger, der ligger i læ. Alcace-vinene dyrkers for foden af Vosges bjergene og ligger typisk i 200-400 meters højde. Klimaet er lunt og solrigt, men byder alligevel ofte på en tordenbyge i løbet af eftermiddagen. Dette er medvirkende til at give noge fede og søde druer. 
  • Anjou Og Saumur
    Vindristriktet Anjou Og Saumur: Blå Druer: Groslot bruges til rosé og mere beskedne rødvine. Cabernet Franc og Sauvignon til de bedste vine. Gamay er også plantet i stor udstrækning, desuden er der en del Malbec, her kaldet Côt. Grønne Druer: Chenin Blanc er hoveddruen. Omfanget af Chardonnay og Sauvignon Blanc er i vækst. Klima: Et kystklima mildnet af Golfstrømmens påvirkning, hvilket medfører varme somre og milde efterårs- og vinterperioder. Modningen kan skabe problemer. Jordbund: I Anjou består jordbunden hovedsageligt af mørk skifer og ler med områder medmere gennemtrængeligt skiferler og grus, der er gunstige for Cabernet-druerne. Store dele af Saumur består af kalksten karakteriseret af lyse bakkekamme med kalkholdige kvadersandsten, der kaldes tuffeau blanc. Beliggenhed: I det her område med lave bakker er beliggenheden i forhold til solen vital for modningen. De bedste marker ligger på de stejlere skråninger og vender sydvest, syd eller sydøst.
  • Beaujolais
    Vindristriktet Beaujolais: Blå Druer: Gamay er den eneste tilladte druetype i Beaujolais og udgør 98% af hele områdets rødvinsdruer. Grønne Druer: Til den meget lille hvidvinsproduktion bruges her lidt Chardonnay og andre druetyper. Klima: Varmere og mere solrigt end det nordlige Bourgogne. Regionen er delvist beskyttet af Monts du Beaujolais mod de dominerende vestenvinde. Jordbund: Det vigtigste aspekt er granitundergrunden, der påvirker hele den nordlige zone, hvor Gamay trives. Længere mod syd og nærmere Lyon er jorden federe, primært med ler og kalksten, der ikke er så velegnet til Gamay. Beliggenhed: Vinmarkerne ligger mellem 150 og 500 m over havet og vender i alle retninger; Fleurie og Moulin-á-vent har mange sydøstvendte marker, der beskyttes af bakkerne mod nordvest.
  • Bordeaux Søde Vine
    Vindistriktet Bordeaux Søde Vine: Grønne Druer: Sémillon, den bedste egnede drue kombineret med ædel råddenskab, blandes med små mængder Sauvignon Blanc og måske en anelse Muscadelle. Klima: mildere og fugtigere end i Graves. Ved dyrkning af druer til sød vin er kombinationen af tidlig efterårsmorgendis nede fra Garonne- og Ciron-floderne og masser af solskin senere på dagen afgørende - fugtighed og varme er de ideelle betingelser til fremme af ædel råddenskab. Jordbund: Ler med varierende mængder af grus, sand og kalksten. Sémillon og Sauvignon Blanc klarer sig godt under disse forhold. Beliggenhed: Landskabet strækker sig fra det moderat bakkede omkring Sauternes, Bommes og Fargues til lavere, blidere skråninger ned mod floden i Barsac og Preignac.
  • Bourgogne
    Vindistriktet Bourgogne: Bourgogne er et af Frankrigs og verdens fornemste vinområder med de ypperste vine på Chardonnay og Pinot Noir. Området ligger i det østlige Frankrig og strækker sig fra Chablis i nord til Lyon i syd. Bourgogne opdeles groft sagt i 6 distrikter fra nord til syd: Chablis, Côte de Nuits, Côte de Beaune, Côte Chalonnaise, Macon og Beaujolais. Côte de Nuits og Côte de Beaune, med fællesbetegnelsen Côte d`Or, er hjertet af den bedste produktion af rød og hvid Bourgogne. De to områder strækker sig nord og syd for byen Beaune, der er Bourgognes vinmekka. Klimaet i Bourgogne er forholdsvis kontinentalt med kolde vintre og varme somre. Druerne er ved deres nordgrænse til at kunne modne. Men vinstokke der gror på kanten af deres eksistens, giver ofte baggrund for druer, der kan give de ypperste vine! Jordbunden i Bourgogne er meget varieret. Både undergrund og de øverste jordlag er meget forskellige. Det giver forunderlige og interessante forskelle i druernes duft og smagsudtryk fra kommune til kommune og fra mark til mark.
  • Chablis
    Vindistriktet Chablis: Grønne Druer: Chardonnay er den eneste tilladte drue. Klima: Den maritime påvirkning mindskes, efterhånden som man kommer længere mod øst, og vintrene bliver længere og koldere og sommrene varmere og tørrere. Haglbyger og forårsfrost er de værste trusler mod vinstokkene i denne nordlige region. Jordbund: Jordbunden er blandet af mergelholdigt kalksten og to slags ler. Beliggenhed: Skråningens beliggenhed og retning er meget kritisk så langt mod nord. De bedste vinmarker ligger på sydøst- og sydvestvendte skråninger på bakker langs Serein-floden.
  • Champagne
    Vindistriktet Champagne: Blå Druer: Pinot Noir og Pinot Meunier udgør 75 % af Champagnes druetyper. Grønne Druer: Chardonnay udgør 25 %. Klima: Koldt, fugtigt, kontinentalt klima, men den nordlige breddegrad giver flere lyse timer i vækstsæsonen end i Provence. Regn og forårsfrost er de værste modstandere. Jordbund: Overfladejord, der nogle steder kun er 15 cm tykt, dækker over en undergrund, der hovedsagelig består af kalk i op til 200 meters tykkelse. Beliggenhed: Hovedsageligt øst- og sydøstvendte marker i 100-200 meters højde, der er beskyttet af kraftigt skovklædte bakketoppe.
  • Côte Chalonnaise
    Vindistriktet Côte Chalonnaise: Blå Druer: Pinot Noir er den vigtigste drue. Grønne Druer: Den vigtigste drue er Chardonnay, desuden lidt Aligoté i Bouzeron. klima: Der er mindre læ mod vestenvinden her end i Côte d´Or, og selv om det er køligere, kan det udmærket være mere tørt. Det største problem er at få tilstrækkelig megen sol, så druerne kan modne. Jordbund: Jordbunden består af kalksten eller af en blanding af kalksten og ler. Beliggenhed: I de spredtliggende, lave bakker er en god beliggenhed i forhold til solen vital, for at druerne kan modne, og de bedste marker ligger på syd-, sydøst- og østvendte skråninger i 220-350 meters højde.
  • Côte de Beaune
    Vindistriktet Côte de Beaune: Blå Druer: Pinot Noir er den eneste tilladte drue i ikke-generiske vine. Grønne Druer: Chardonnay er hoveddruen, sekundært er der lidt Pinot Blanc. Klima: Skråningerne er jævnere her og giver ikke så meget læ mod vestenvinden, så nedbørsmængden er større end oppe nordpå. Voldsomt regnvejr kan skabe problemer. Temperaturerne er marginalt mildere end i Côte de Nuits. Jordbund: Jordbundsstrukturen minder basalt om jordbunden i Côte de Nuits, men der er mere synligt kalksten i de øverste jordlag her, og det er ofte her, de bedste vinmarker; som f.eks. Le Montrachet, ligger. Beliggenhed: Skråningerne er lavere og hældningsgraden mindre end i Côte de Nuits, men her er det endnu vigtigere, at de fleste vinmarker ligger syd- sydøstvendt. 
  • Côtes de Nuits
    Vindistriktet Côtes de Nuits: Blå Druer: Pinot Noir er den eneste tilladte drue i ikke-generiske vine. Grønne Druer: I de få hvide Côte de Nuits vine er Chardonnay den vigtigste drue, der eventuelt tilsættes lidt Pinot Blanc. Klima: Der er mere solrigt i vækstperioden end i Bordeaux, men efteråret er koldt og vinteren lang og kold. Forårsfrost og hagl kan forårsage store problemer. Hautes Côtes er ikke så beskyttede mod vestenvinden og kan få voldsom regn. Jordbund: Côte d´Or er en bakkekam, der hovedsageligt består af forvitret kalksten og ler, især midt på skråningerne, hvilket giver vinstokkene det allerbedste dræn. Beliggenhed: De allerbedste vinmarker ligger midt på skråningerne ca. 250-350 meter over havets overflade, hvor den voldsommere hældningsgrad såvel som jordstrukturen giver bedre dræn. De bedste markers beliggenhed mod syd eller sydøst øger også solens påvirkning og sørger dermed for bedre modning i de nordlige vinmarker.
  • Det Nordlige Rhône
    Vindistriktet Det Nordlige Rhône: Blå Druer: Syrah er den dominerende druesort. Grønne Druer: Viognier, der tidligere var meget sjælden, er nu hoveddruesorten. Desuden dyrkes Marisanne og Roussanne. Klima: Fastlandsklimaet påvirkes af Middelhavet og giver brændende sol og voldsomme Mistral-vinde. Mistralen øger kuldens virkning om foråret, men er nyttig, fordi den kan tørre en våd høst. Hagl kan give problemer. Jordbund: Skråningerne er krystalklare og klippeagtige med meget fin jord i det øverste lag. Det består af sønderdelt glimmerskifer eller granit. Undergrunden er af granit. Det øverste jordlag, der er skyllet ned ad bjergsiden pga. kraftig nedbør i vækstsæsonen, transporteres op igen og lægges på terrasserne. Beliggenhed: Stejle, veldrænede, syd-sydøstvendte terrasser, der er ætset ind i bjergsiden, giver vanskelige arbejdsforhold for vinmagerne, selv om der nu inddæmmes mere alluvialland i produktionen. Regionens vigtigste vinmarker ligger på skråningerne langs Rhônens bredder mellem byerne Vienne og Valence.
  • Det Sydlige Rhône
    Vindistriktet Det Sydlige Rhône: Blå Druer: Grenache er den mest betydningsfulde af de mange blå druesorter, efterfulgt af Syrah og Cinsaut, dernæst Carignan og Mourvédre. Men der er mange mindre sorter. Grønne Druer: De grønne er ikke nær så vigtige som de blå. De vigtigste er Clairette, Muscat og Grenache Blanc. Klima: Regionene har et ægte Middelhavsklima med varme, tørre somre og varme, fugtige vintre. Opførelsen af vindskærme dæmper Mistralens styrke, den kommer ellers som kolde vindstød ned gennem dalen fra Alperne. Jordbund: Det enormt store område har bred variation i jordbundstyper fra tungt ler på de øvre skråninger i Gigondas til de stenede alluviaaflejringer på sletterne omkring Châteauneuf-du-Pape. Beliggenhed: Så langt mod syd er det ikke noget problem at modne druerne på det flade land, og mange af de bedste vinmarker ligger faktisk på dalbundens flade land.
  • Graves Og Pessac Léognan
    Vindistriktet Graves Og Pessac Léogan: Blå Druer: Cabernet Sauvignon er den vigtigste druetype støttet af Cabernet Franc. Der bruges mere Merlot end i Médoc og noget Malbec. Grønne Druer: Sémillin og Sauvignon dominerer; eventuelt med lidt Muscadelle. Klima: De sydligste vinmarker i Bordeaux er lidt varmere og mere vådt end i Médoc, derfor modner druesorterne som oftest tidligere. Jordbund: I den nordlige del, tættest på Bordeaux by, er det øverste lag typisk grus, men længere mod syd bliver jorden mere sandet og leret blandet med kalksten. Beliggenhed: Uden for det store forstads område i Bordeaux ændrer landskabet sig til kuperede, lave bakker og utallige små dale. Generelt højere end Médoc med jævne skråninger, der giver en god beliggenhed i forhold til solens ståler. Dette kombineret med den højere temperatur bidrager til den tidligere modning.
  • Jura Og Savoyen
    Vindistriktet Jura Og Savoyen: Blå Druer: Poulsard og Trousseau er hoveddruerne i Jura. De kan evt. blandes med lidt Pinot Noir. Mondeuse er den vigtigste druesort i Savoyen. Gamay og Pinot Noir er også almindelige. Desuden dyrkes Gamay i Bugey. Grønne Druer: Savagnin er hoveddruen i Jura. Den blandes ofte med Chardonnay i vine, der ikke er jaune. Der er stigende mængder af ublandet Chardonnay og noget Pinot Blanc. Jacquére og Roussanne (lokalt Bergeron) dominerer i savoyen, efterfulgt af Chasselas. Chardonnay, Roussette og andre. Klima: Det er grundlæggende kontinentalt, dog med store nedbørsmængder og temperaturer, der falder skarpt, jo højere man kommer op. Strengheden dæmpes af de store søer. Jordbund: I Côtes du Jura består jordbunden hovedsageligt af mørkt, mergelholdigt ler på de lavere skråninger og med kalksten højere oppe. I Bugey dominerer kalksten og mergelholdig kalksten. Savoy-vinstokke dyrkes først og fremmest på jordbund, der er rig på kalksten, der stammer fra flodaflejringer. Beliggenhed: I Côtes du Jura dyrkes vinstokkene på de lavere skråninger i 250-500 meters højde og ofte på sydvestvendte marker. I Bugey er der stejlere, og markerne ligger mere spredt i det åbne forland. Vinmarkerne i Savoyen er også spredt på de lavere skråninger, ofte syd- eller sydvestvendte og med god beliggenhed i forhold til solens.
  • Korsika
    Vindistriktet Korsika: Blå Druer: De lokale druesorter er Nielluccio og Sciacarello. Andre sydlige sorter er Grenache, Carignan samt nogle få andre. Grønne Druer: Vermentino blandes ofte med Ugni Blanc. Der er nogen sød Muscat. Klima: Et gennemført Middelhavsklima med lange, tørre somre og varme, våde vintre. Uregelmæssig, men velkommen sommernedbør kommer med Libeccio og Scrioccovindene. Jordbund: jordbundstyperne varierer med skifer, der dominerer i nord, og gruset sand og granit i vest og syd. Beliggenhed: Vinmarkerne ligger hovedsageligt på de lavere skråninger og på sletterne. Det årlige antal solskinstimer er et af de højeste i Frankrig, så modningen skaber ikke problemer, og beliggenheden i forhold til solen er hellere ikke afgørende her.
  • Languedoc - Roussillon
    Vindistriktet Languedoc - Roussillon: Blå Druer: Der er et meget stort udbud af druer; traditionelle (f.eks. Carignan, Grenache, Cinsaut, Syrah) og i nye området (Cabernet og Merlot). Grønne Druer: De grønne er ikke så vigtige, men omfatter Grenache Blanc, Mauzac, Clairett, Muscat (til VDN). Bourboulenc. Klima: Somrene er varme og tørre, vintrene kølige og våde, og temperaturerne falder i takt med de stigende højder. Den kølige Mistral fra nord og de milde vinde fra havet er med til at køle vinstokkene ned, og nogle druesorter som Carignan er resistente overfor tørke. Jordbund: Dette kæmpeområde viser stor forskellighed i jordbundstyperne. Nogle findes kun helt lokalt. Bredt sagt kan der være mergelholdig kalksten og skifer fra bakkerne, dækket med ler de bedste steder, rød, småstenet jord, terrasser med grusaflejringer etc. Beliggenhed: Det ujævne landskab sørger for utallige og varierende marker til dyrkning af vin. Dalenes stort set øst-vestvendte beliggenhed kombinerer beskyttelsen mod nord med god beliggenhed mod syd.
  • Mâconnais
    Vindistriktet Mâconnais: Blå Druer: Gamay er vigtigste drue efterfulgt af Pinot Noir. Grønne Druer: Chardonnay er vigtigste drue med en lille smule Aligoté. Klima: Middelhavspåvirkningen begynder at kunne mærkes med højere temperaturer og lejlighedsvist stormvejr: Den årlige nedbørsmængde er højere end i Côte d´Or. Forårsfrost kan give problemer. Jordbund: Der er to basale jordbundstyper; kalksten, der foretrækkes til hvidvine, og en blanding af ler og sand, der foretrækkes til rødvine. Beliggenhed: Det er et område med lave bakker, der skæres igennem af en stribe dale, der meget gunstigt skaber syd-, sydøst- og sydvestvendte skråninger med fin beliggenhed i forhold til solen.
  • Médoc Og Haut Médoc
    Vindistriktet Médoc Og Haut Médoc: Blå Druer: Cabernet Sauvignon er hoveddruen. Den klarer sig strålende i den varme, grusede jord i Médoc. den blidere duftende Cabernet Franc, Merlot, der er plantet i køligere, ikke så veldrænet jord, Malbec (i Bas-Médoc) og den sældent anvendte Petit Verdot er mindre hyppige druesorter. Klima: Den milde påvirkning af Golfstrømmen, der fejer langs Atlanterhavskysten, sørger for lange, varme somre og kølige, fugtige vintre. Les Landes nåleskov optræder som naturlig vindskærm, der giver læ for vinmarkerne. Voldsom regn kan skabe problemer på høsttidspunktet. jordbund: Den bedste jordbund er veldrænet grus blandet med sand. Underjorden består af grus og sand samt kalksten og ler. De bedste vinmarker ligger på grusforekomsterne. Beliggenhed: Almindeligvis lavtliggende og fladt. Hovedrelieffet består af gruskamme og lave plateauer, især i Haut-Médoc. De fleste af de bedste vinmarker- om end ikke alle - ligger på de jævne skråninger, der vender mod øst og sydøst ned mod Girondes flodmunding.
  • Provence
    Vindistriktet Provence: Blå Druer: Typiske sydlige sorter som Grenache, Carignan og Cinsaut er de vigtigste med betydelige mængder Mourvédre, Syrah og Cabernet Sauvignon. Grønne Druer: Hoveddruerne er Ugni Blanc og Clairette efterfulgt af bl.a. Sémillon, Grenache Blanc, Sauvignon Blanc og Bourboulenc. Klima: Klimaet er klassisk middelhavsagtigt - varme, tørre somre, varme, våde vintre med blæst fra Mistralen, der udtørrer druerne efter de lejlighedsvise syndfloder. Jordbund: Der er et komplekst jordbundsmønster med stenet kalksten, sandsten, ler, skifer og grus, neden under beplantningerne i de forskellige områder. Beliggenhed: Et forkelligartet terræn med vinstokke, der gror på skråninger, forland og lavland, især når bakkekamme og plateauer danner læ mod nord.
  • Sancerre Og Pouilly
    Vindistriktet Sancerre Og Pouilly: Blå Druer: Pinot Noir er vigtigste blå drue, der sammen med lidt Pinot Gris bruges til rosé i Reuilly. Grønne Druer: Sauvignon Blanc dominerer her, og den gror på de bedste marker i hele regionen. På mindre gode marker finder man Chasselas i Pouilly. Klima: Med den aftagende indflydelse fra havet bliver somrene længere og varmere og vintrene koldere og tørrere. Der kan være frostproblemer først på året. Det er vigtigt, at der er værn mod nordenvindene. Jordbund: Jorden, som består af kalksten blandet med ler og småsten, giver de bedste vinmarker. Flintdepoter i Sancerre og Pouilly formodes at have indflydelse på vinens smag. Beliggenhed: Bakkerne når op omkring 350 meters højde. De dybe kløfter i skråningerne giver markerne en gunstig beliggenhed mod syd og sydvest.
  • St-Émilion, Pomerol og Fronsac
    Vindistriktet ST-Émilion, Pomerol og Fronsac: Blå Druer: Merlot klarer sig bedst på den køligere, tungere lerjord i St-Émilion og Pomerol med større eller mindre mængde Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon på grusbankerne. Malbec vokser i Fronsac. Klima: Havets indflydelse begynder at tage af, hvilket betyder varmere somre og køligere vintre. Det er mere tørt end i Médoc, og der er ofte frost, endog streng frost. Jordbund: Et komplekst  mønster viser grusaflejringer, sand og ler blandet med kalksten. De bedste vinmarker ligger enten på Côt´n omkring St-Émilion eller på gruskammene i Pomerol / Figeac. Beliggenhed: Generelt fladt, især i Pomerol, men niveauet stiger på Côt´n syd og sydvest for St-Émilion. De bedste skråninger andre steder er ikke ret høje.
  • Sydvest Frankrig
    Vindistriktet Sydvest Frankrig: Blå Druer: De vigtigste druesorter er de samme som i Bordeaux: Cabernet Sauvignon og Franc. Merlot og Malbec sammen med lokale specialiteter som især Tannat og Negrette. Grønne Druer: Sémillon og Sauvignon dominerer i nord. I syd er det Petit Manseng, Gros Manseng og andre lokale sorter. Klima: Klimaet minder om Bordeaux med voldsom påvirkning fra Atlanterhavet, dog med en anelse højere temperaturer og mindre nedbør; især jo længere man kommer mod syd og øst. Jordbund: De store jordbundsforskelle dækker bl.a. over sandsten og mergelholdig kalksten i Bergerac- og Tarn-regionerne, kalksten i Cahors samt alluvialsand og grus i den sydvestlige del. Beliggenhed: Det kan være vigtigt med beskyttelse mod vinde fra Atlanterhavet her, og beliggenheden begunstiger syd-, øst- og sydøstvendte marker
  • Touraine
    Vindistriktet Touraine: Blå Druer: Gamay udgør 2/3 af Touraines rødvine, på trods af at Cabernet Franc er kvalitetsdruen. Andre ikke så hyppige druesorter er Cabernet Sauvignon, Malbec (Côt) og Pineau d´Aunis. Grønne Druer: Chenin Blanc dominerer sammen med Chardonnay og Sauvignon Blanc, der også er temmelig udbredte. Klima: Klimaet ligner Anjou-Saumurs, men med mindre nedbør. Det tidlige efterår er sædvanligvis solrigt og begunstiger hermed de sentmodnende druesorter som f.eks. Chenin. Jordbund: Det flade område nede ved floden består mest af sandede alluvialaflejringer med forekomster af sandet grus. Skråningerne og plateauerne består hovedsageligt af kalksten og kalkholdige kvadersandsten (tuffeau blanc) med noget ler. Beliggenhed: Vinmarkerne ligge i 40-100 meters højde, normalt på sydvendte skråninger.

Varer sidevis

Varer sidevis

Kontakt os

Du kan kontakte os på:

Telefon: 27 83 44 59

Send os en e-mail
Øl- og vinsmagning