Fri fragt over 1000 kr
Leveringstid 1-3 dage
14 dages fortrydelsesret
Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort

Kategorier
Nyhedsbrev
Smilyrapport
Mad & Hjælp
Der er 197 varer.
Vindistrikter Italien

Vindistrikter Italien:

Italien er opdelt i 20 regioner med meget stor diversitet på vinene fra nord til syd. Man kan dele støvlelandet op i følgende zoner Norditalien (fastlandsklima), Centralitalien (subtropisk klima) og Syditalien (subtropisk klima). Vinene fra norditalien er generelt mere elegante, mens vine fra Syditalien har mere sødme og fylde. 

Underkategorier

  • Alba
    Vindistriktet Alba: Alba er latin for farven hvid (er hvid en farve?) og navnet på en mellemstor provinsby med 32,000 indbyggere i den Norditalienske region Piemonte. Den er hovedstad i Langhe-området og berømt for særligt to gastronomiske kreationer; Hvide trøfler og fantastiske vine! Trøflerne laver sig selv, og omkring 300 vinproducenter i Alba kommune laver vinene, der både kan have den regionale appellation DOC Langhe eller en af en halv snes lokale appellationer, afhængigt af druesort, blend eller terroir. Der produceres både Barolo og Barbaresco i Alba kommunen, men de bærer ikke byens navn. Det gør til gengæld DOC Nebbiolo d´Alba, DOC Dolcetto d´Alba og DOC Barbera d´Alba, tillige med Alba DOC (et blend af Nebbiolo og Barbera) og DOCG Dolcetto di Diano d´Alba og DOCG Diano d´Alba, der skal laves af frugt fra Diano-området, der ligger i 500 meters højde lige syd for byen. Mest populære er Barbera d´Alba efterfulgt af Dolcetto d´Alba. Sæt tænderne i vores sortiment af dem, og opdag hvorfor.
  • Barolo Og Barbaresco
    Vindistriktet Barolo Og Barbaresco: Blå Druer: Nebbiolo-druen regerer enevældigt i både Barolo og Barbaresco, men den må ikke plantes hvor som helst, Dolcetto og Barnera er nemmere at have med at gøre. Grønne Druer: på trods af at området hovedsageligt anses for at være et rødvinsområde, så trives både Moscato, Chardonnay og Sauvignon Blanc også. Klima: Fastlandsklimaet tempereres af luftstrømme, der kommer igennem Tanarodalen, og som bringer en anelse køligere sommertemperaturer og giver anledning til efterårståge, hvilket forårsager Nebbiolodruens langsomme modning. Jordbund: Jorden er generelt frugtbar med kalkholdig blågrå mergel i vest, og et konglomerat bestående af jern, sand og kalk i øst. Beliggenhed: De fleste vinmarker her vender sydvest-sydøst på stejle og meget stejle bakker; Barolo-vinmarkerne (250-450 m) ligger højere end Barbarescos, der ligger mellem 200 og 350 m over havets overflade.
  • Brunello di Montalcino
    Vindistriktet Brunello di Montalcino: Blå Druer: Brunello er et andet navn for Chiantis Sangiovesedruen. Nogle producenter forsøger sig med Cabernet. Grønne Druer: Der dyrkes Moscato Bianco til produktion af Moscadello di Montalcino. Man er også begyndt at plante Chardonnay og Sauvignon Blanc. Klima: Det tempererede klima i bakkerne nyder godt af påvirkningen fra det tyrrhenske hav, og det nærliggende Amiata bjerg beskytter mod storm. Jordbund: De bedste vinmarker ligger på galestro (skiferholdigt ler). Andre steder i Montalcino er sandet ler ofte blandet med kalksten. Beliggenhed: De længst-levende vine kommer fra de relativt køligere og højereliggende vinmarker fra de fire vigtigste skråninger; der dominerer Montalcino. Der er for nylig blevet anlagt flere marker på de lavereliggende områder.
  • Chianti
    Vindistriktet Chianti: Blå Druer: Sangiovese er den vigtigste druesort, der lokalt også kaldes Sangioveto, Canaiolo Nero og Mammolo anvendes også nogle gange i Chianti ligesom stadigt stigende mængder af Cabernet og Merlot. Grønne Druer: Trebbiano er plantet vidt og bredt, men på vej ned i betydning Malvasi del Chianti er også på vej tilbage, efterhånden som Chardonnay og Sauvignon Blanc bliver mere fashionable i vine på enkeltdruer. Klima: Chianti Classico-zonens centrale bakker er køligere og mere tempererede end ude ved kysten. Hagl kan være et problem nogle gange om sommeren, og lejlighedsvis frost kan være alvorlig og ødelæggende. Jordbund: Stenet, kalkholdig jordbund varierer med parceller med kalksten, sand, ler og skifer: I centrum af Chianti Classico giver den skiferholdige lerjord (galestro) vine med en speciel god krop. Beliggenhed: Regionen er karakteriseret ved skrånende vinmarker blandt skove og olivenlunde. Højde spiller en afgørende rolle for kvalitet og vintypen i Chiantivinen.
  • Emilia Romagna
    Vindistriktet Emilia Romagna: Regionen ligger lunt placeret mellem Veneto i nord og Toscana i syd og kan som sådan nyde godt af både klima og geologiske forudsætninger for kultivering af de druer, som er klassiske i begge de to naboregioner. Selvom regionens hovedstad hedder Bologna, er andre steder mere kendte i gastronomiske cirkler. Det gælder f.eks. Modena, der er berømt for både den kompakte vineddike Balsamico, og for de spændende vine på druen Lambrusco - med eller uden bobler. Det gælder også byen Parma, hvorfra vi ivrigt henter lufttørret skinke og en tør, langtidslagret komælksost, som vi her på breddegraden benævner parmesan. Overalt hvor Po-sletten hæver sig i noget, der minder en smule om kuperet terræn, dyrkes der vin, hvide som røde, og i flere forskellige stilarter, stemninger og størrelser end noget andet sted i Italien.
  • Friuli & Venezia Giulia
    Vindistriktet Friuli og Venezia Giulia: Blå Druer: De blå druesorter dominerer ikke længere i regionen, men Merlot udgør dog 1/3 af alle vinstokke. Cabernet Franc viger pladsen for Cabernet Sauvignon, desuden er Refosco på vej tilbage. Grønne Druer: Tocai Friuliano er den mest udbredte grønne drue, men Chardonnay, Pinot Bianco, Pinot Grigio og Sauvignon er på vej op. Picolit og Verduzzo er to gamle Friuli-sorter. Klima: I nord har De Carniske Alper den største nedbør i Italien, men generelt er Friulis klima mildt og fint. Kystsletterne kan være varme og tørre om sommeren. Jordbund: Vinmarker på bakkeskråninger plantes ofte i løst mergel og sandsten. Andre steder varierer jorden fra ler, sand og grus til alluvialdepoter fra Isonzo-floden og Carsos berømte kalkstensdannelser. Beliggenhed: De bedste vinmarker ligger på udsøgte skråninger mellem Alperne i nord og den venezianske slette mod syd og vest.
  • Piemonte
    Vindistriktet Piemonte: Blå Druer: Piemonte byder på et antal karakteristiske druesorter; bl.a Barbera og Dolceto samt Barolos og Barbarescos berømte Nebbiolo, Grignolino har en trofast mening, og Freisa vinder atter indpas. Grønne Druer: Moscato er den mest kendte, men Cortese og Arneis er på mode. Erbaluce er på vej ned, mens Chardonnay er på vej op. Klima: Fastlandsklimaet har lange, kolde vintre. der moderes en andelse af flodernes påvirkning. Somrene er varme, men hagl kan skabe proplemer; og efteråret plages her af tåge. Jordbund: Undergrunden består hovedsageligt af kalkholdig mergel med nogle områder med istidsmoræne. Øverste jordlag består af ler, sand og grus og kan være meget frugtbar. Beliggenhed: Næsten halvdelen af Piemonte er bjergrigt med vinmarker, der ofte er plantet på højtliggende, stejle skråninger og terrasser, der er anlagt så omhyggeligt, at de har den bedste beliggenhed i forhold til solen.
  • Puglia
    Vindistriktet Puglia: Puglia, hælen i den italienske støvle, og akillessenen i italiensk vin. Områdets potentialer er store, og med den rette tilgang tilbyder de naturgivne forhold muligheder for at producere flotte vine. Puglia mangler dog stadig at slå sit ry fast som andet end det sted, man køber tunge, (over)modne, blandede vine i en stil, der ikke lefler for præferencer hos klodens vin-trojka. Men tro os, der arbejdes på sagen, og der dukker jævnligt enkelte vine eller producenter op, som sætter traditionen på porten og giver frugt og finesse prominente pladser i de forreste smagsgemakker. Salento-halvøen, selve hælen, ligger varmt og solbeskinnet. Den geografiske placering ville i vinperspektivet være problematisk, hvis ikke det var for de to nærværende køleelementer; der Loniske og Adriaterhavet. De sikrer, at syren ikke forsvinder i modningsprocessen af de lokale druer: Primitivo di Manduria, Negroamaro, Malvasia m.fl.
  • Sardinien
    Vindistriktet Sardinien: Blå Druer: Cannonau, Monica og Carignano er de vigtigste, traditionelle druesorter. Grønne Druer: Torbato producerer den bedste vin, men Nuragus dækker 1/3 af vinmarksarealet. Andre signifikante sorter er Vermentino, Vernaccia di Oristano og Malvasia Sarda. Klima: Sardinien har rigeligt med sol. Den sydlige og vestlige del er udsat for varme vinde fra Afrika. Tørke kan være et problem, når man kommer væk fra bjergenes påvirkning. Jordbund: det meste af Sardinien er granit- og vulkanklippe. Resten omfatter kalkaflejringer, alluvialsand, grus og ler. Beliggenhed: De bedste vine kommer fra bakkerne, men mange af de nye vinmarker ligger i flade, tørre regioner, hvor der skal kunstvandes.
  • Sicilien
    Vindistriktet Sicilien: Blå Druer: Den bedste blå druesort er Nero d´Avola (Calabrese) efterfulgt af Nerello. Blandt de øvrige er Frappato di Vittoria og Perricone (Pignatello). Grønne Druer: 40% af Siciliens vinmarker er plantet til med Catarratto Bianco, Trebbiano Toscano er også meget udbredt, Inzolia og Carricante trives, men Grecanico er på vej ned, og Zibibbo dyrkes ofte som spisedrue. Klima: Der er ikke meget nedbør på Sicilien, og den sydlige del er i særdeleshed tør: Den nordlige og østlige del er køligere og ikke så udsat for tørke. Jordbund: Nær Etna består jorden naturligt af vulkanjord. Andre steder går det fra kalkholdigt ler til kalksten. Beliggenhed: Mange vinmarker kunstvandes, og planterne står meget tæt. De bedste ligger på de køligere skråninger mod nord og øst. Det mest udbredte vinområde i Italien ligger på sletten og de lave bakker omkring Trapani.
  • Syditalien
    Vindistriktet Syditalien: Blå Druer: Lokale sorter som Negroamaro, Primitivo, Uva di Troia og Aglianico. Grønne Druer: Lokale sorter som Greco di Tufo, Fiano, Falanghina og Greco Bianco. Klima: Sletterne kan være bagende varme og udtørrede, men i Appenninerne er klimaet næsten alpint. Jordbund: Jordbunden varierer fra kalk, alluvial og vulkansk til ler, sand og mergel. Beliggenhed: Højden er vigtig for at bestemme vinmarkernes beliggenhed og opbindingssystem.
  • Trentino Alto Adige
    Vindistriktet Trentino Alto Adige: Blå Druer: De mest signifikante lokale druesorter er Vernatsch (Schiava). Lagrein, Teroldego og Marzemino. Cabernet Sauvignon er ved at vinde fodfæste, mens Cabernet Franc, Merlot og Pinot Noir mister popularitet. Grønne Druer: Selv om den lokale Traminer og Nosiola´en bevarer deres position i lokalsamfundet, så forsætter Chardonnay og Pinot Grigio deres utrættelige fremmarch. Müller Thurgau, Sauvignon Blanc og Moscatoproducerer også vine med god kvalitet. Klima: I nord er klimaet kontinentalt alpint med store temperaturforskelle. Somrene kan være meget varme, især på dalbunden. I Trentino er forskellen ikke så ekstrem, men generelt er der en anelse varmere. Jordbunden: Underregionernes jordbund varierer, men er generelt ufrugtbare, lette og veldrænede. Undergrunden består af kalksten med alluvialaflejninger af grus, sand eller ler. Beliggenhed: Bjergrigt terræn medfører, at de fleste vinmarker ligger i floddalene, hvor de ofte er anlagt på stejle terrasser.
  • Toscana
    Vindistriktet Toscana: Blå Druer: Toscanas hoveddrue er Sangiovese, også kendt som Brunello, Prugnolo Gentile og Sangioveto. Canaiolo Nero og Mammolo er andre lokale sorter, og nu slutter Cabernet Sauvignon og Merlot sig til. Grønne Druer: Vernaccia producerer den bedste hvidvin, men den højtydende Trebbianao er meget mere almindelig. Internationale sorter føres an af Chardonnay, Pinot Bianco og Sauvignon Blanc. Klima: De centrale bakkers tempererede klima står i klar kontrast til flodbassinerne, der fanger sommervarmen og fugtigheden og de varmere, tørrere kystområder. Hagl kan være en trussel over for vinstokke i frugt. Jordbund: Jorden er generelt kalkholdig med tuf og noget sandblandet ler. Den flagede mergel, galestro, er meget eftertragtet og viser sig i Montalcino og Chianti Classico-zonen. Jorden er vulkansk nær Pitigliano. Beliggenhed: De bedste vinmarker er omhyggeligt placeret på skråninger og stejle bakker ofte blandet med olivenlunde og skovområder.
  • Veneto
    Vindistriktet Veneto: Blå Druer: Corvina, Molinara og Rondinella bruges til Valpolicella og Bardolino. Merlot og Cabernet er populære i Veneto. Grønne Druer: Garganega dyrkes overalt, men er bedst kendt i Soave. Trebbiano anvendes i stor udstrækning i blandinger og Prosecco indgår i mousserende vine. Klima: Gardasøens påvirkning og det alpine forlands beskyttelse giver et mildt klima, men sletterne kan være meget varme om sommeren. Jordbund:  Omkring Gardasøen er der en blanding af moræne, sandholdigt grus og ler. Længere mod øst er der kalkholdigt ler og kalksten. Piave har sand og ler over grus med finere lermuld nær Adriaterhavet. Beliggenhed: De bedste vinmarker ligger på bakkesider: sletterne er for frugtbare til vinproduktion af god kvalitet.

Varer sidevis

Varer sidevis

Kontakt os

Du kan kontakte os på:

Telefon: 27 83 44 59

Send os en e-mail
Øl- og vinsmagning