Blå Druer: Pinot Noir er den eneste tilladte drue i ikke-generiske vine.
Grønne Druer: Chardonnay er hoveddruen, sekundært er der lidt Pinot Blanc.
Klima: Skråningerne er jævnere her og giver ikke så meget læ mod vestenvinden, så nedbørsmængden er større end oppe nordpå. Voldsomt regnvejr kan skabe problemer. Temperaturerne er marginalt mildere end i Côte de Nuits.
Jordbund: Jordbundsstrukturen minder basalt om jordbunden i Côte de Nuits, men der er mere synligt kalksten i de øverste jordlag her, og det er ofte her, de bedste vinmarker; som f.eks. Le Montrachet, ligger.
Beliggenhed: Skråningerne er lavere og hældningsgraden mindre end i Côte de Nuits, men her er det endnu vigtigere, at de fleste vinmarker ligger syd- sydøstvendt.