Fri fragt over 1000 kr
Leveringstid 1-3 dage
14 dages fortrydelsesret
Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort

Kategorier
Nyhedsbrev
Smilyrapport
Mad & Hjælp

Spanien

Der er 66 varer.
Spanien

Spanien:

Spanien har et større område tilplantet med vinstokke end noget andet land, men det er kun verdens tredjestørste producent. Udbyttet er lavt, dels fordi selv de masseproducerende vinmarker ikke drives på samme effektive og forretningsmæssige måde som i Frankrig eller Tyskland, og dels på grund af klimaet. Varme og tørke røver vandet fra vinstokkene, og kunstig vanding (som de fleste australske vinmarker er helt afhængige af) er forbudt i EU, men undtagelse af helt specielle tilfælde.

Den mest tørre og ufrugtbare del er den trøstesløse centrale højslette La Mancha, og hovedparten af produktionen her er fad-vin - ret så livlige, lette og forfriskende hvidvine når de er bedst, men kedsommelige og neautrale når de er værst. De nordlige områder skaber de bedste bordvine - de røde har krop og ege-aroma, og de hvide er nu blevet levende og frugtige, i stedet for overlagrede og iltede. De sydlige egne er berømte for hedvine.

Underkategorier

  • Cava
    Cava: Cataloniens mousserende vine lavet efter Champagne-metoden blev lokalt kaldet for Champaña, men efter nogle få lovmæssige dyster med Champagne-producenterne i det nordlige Frankrig accepterede spanierne i 1970 at ændre navnet til Cava, der på katalansk betyder "kælder". Den første Cava blev lavet i byen San Sadurni de Nova i hjertet af Penedés af José Raventós fra firmaet Codorniu. Raventós havde besøgt Champagne-området i 1872, og han vendte tilbage til Spanien fast besluttet på at bruge de lokale druer, Macabeo, Parellada og Xarel-lo til en tilsvarende mousserende vin på. Man bruger stadig de samme druesorter. Macabeo smager relativt neutralt, men lidt skarpt, hvilket gør den til en god basisvin i mousserende vin. Xarel-lo tilfører jordsmag og højere alkohol, mens Parellada er finere og blomsteragtig. Chardonnay blev tilladt i 1986, og der er et hurtigt stigende antal marker, for de spanske mousserende vin på Chardonnay kan få dejlig frugt- smør- og blomsteragtig aroma og en blødere karakter end i Champagne. Cava udskiller sig fra alle de andre DO'er i Spanien ved ikke at være afgrænset til et bestemt geografisk område, og man kan anvende druer fra 159 bestemte landsbyer i hele Nordspanien, men de fleste ligger dog i Penedés i Catalonien.
  • Dessertvin
    Dessertvin:
  • Hvidvin
    Hvidvin:  Spaniens vigtigste grønne drue er Airèn, der samtidig er den mest plantede drue i verden, og det på trods af at den stort set kun er plantet i Spanien. Langt det meste af den spanske Vino Blanco er lavet på Airèn men det er en beskeden drue, der ikke fører sig frem på etiketten. Ellers er de vigtigste grønne druer Albariño og Verdejo, der begge er ædle druer der kan sammenlignes med de allerbedste i verden. Der har dog i de senere år været plantet mere og mere Chardonnay og Sauvignon Blanc i Spanien.
  • Mousserende
    Mousserende:  Cava er en mousserende vin, der primært produceres i Catalonien. Vinen produceres efter samme metode som Champagne, men der bruges nogle andre druer. Der er strenge krav til produktionsmetoden for Cava: Andengæring skal foregå i flasken, kun en række godkendte druesorter må benyttes og druerne skal være fra en af de seks godkendte vindistrikter. 95 procent af al Cava produceres i Penedès mindre end en times kørsel syd for Barcelona.
  • Rosévin
    Rosévin:
  • Rødvin
    Rødvin: Den vigtigste blå drue i Spanien er Garnacha (Granache) og det er samtidig den næstmest plantede drue i verden. 80% af dette står plantet i Spanien. Garnacha (Granache) er normalt arbejdsdruen der står bag mængderne, men flere producenter har vist hvilken koncentreret og saftig vin man kan få fra gamle Granache stokke. Ellers er Spaniens svar på franskmændenes Cabernet Sauvignon, druen Tempranillo. Det er denne drue der solo eller sammen med andre, giver sjæl og rygrad til langt de fleste af de bedste spanske rødvine. Tempranillo druen optræder under et utal af navne over det meste af Spanien. I de senere år har internationale blå druer som Cabernet Sauvignon og Merlot vundet større og større indpas i Spanien og det især i Navarra og Peñedes.
  • Spanske Vines Klassifikationssystem
    Spanske Vines Klassifikationssystem: Den spanske vinlov administreres af Instituto Nacionall de Denominaciones de Origen (INDO) og styres lokalt af Consejos Reguladores. Rioja var det første område, der fik et Consejo Regulador i 1926, og det blev efterfulgt af Málaga og Jerez. Lovgivningen er centreret om et DO-system (Denominacion de Origen), der blev revurderet, da Spanien blev medlem af EU i 1986. Ligesom alle EU-lande er Spaniens vine inddelt i to niveauer: kvalitetsvin (Vino de Calidad Producido en Région Demarcada eller VCPRD) og bordvin (Vino de Mesa).
  • Vindistrikter Spanien
    Vindistrikter Spanien: Spanien er det land med flest hektarer med vinmarker i verden, og den tredje største producent af vin i verden - selvom landet altså har flest vinstokke er produktionen lavere end i Frankrig og Italien pga. et lavere udbytte, der hænger sammen med bl.a. klimatiske forhold. Vi har nedunder, de spanske vindistrikter, som I kan klikke på, og læse meget mere om.
  • Vinproducenter i Spanien
    Vinproducenter i Spanien: I det moderne Spanien eksperimenterer vinavlerne som aldrig før. Der plantes internationale og klassiske druesorter som Cabernet Sauvignon, Merlot og Chardonnay, og i distriktet Navarra, der er hjemstedet for eksperimentelle fornyelser, ved man aldrig, hvad flasken gemmer på. Der produceres klassisk vin på fad samt unge saftige vin, der ikke er fadlagret, mens der i Rioja stadig produceres klassisk spansk vin med masser af vanilje og brændt eg. Vi har nedenunder, de spanske vinproducenter, som I kan klikke ind på, og læse meget mere om.

Varer sidevis

Varer sidevis

Kontakt os

Du kan kontakte os på:

Telefon: 27 83 44 59

Send os en e-mail
Øl- og vinsmagning