Siden 1879 har Bassi-familien dyrket vin i området ved navn Calderara di Reno. Her i udløberne af den lave bjergkæde Appenninerne, ejer familien fire ejendomme med hver sin kernekompetence i forhold til de frugtige leverancer til et centralt vineri, hvor ikke færre end 33 forskellige vine tilvirkes efter alle kunstens regler.
Fordelingen er nogenlunde 50/50 mellem stille vine og diverse udgaver af livlige, perlende boblende og decideret mousserende vine i alle kulører. Der arbejdes med en bred vifte af druer, og Bassi er ingen undtagelse til reglen om den sprudlende diversitet, som findes hos de Emilia-Romagnaske vinproducenter.
Goldenwine har indkredset en god håndfuld af Bassis bedste vine til at repræsentere området. Det er alle stille vine - og dog utroligt velformulerede.