Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort

Kategorier
Nyhedsbrev
Smilyrapport
Mad & Hjælp

Lande

Der er 430 varer.
Lande

Goldenwine sælger vine fra hele verden:

Goldenwine sælger kvalitets vine fra følgende lande, Frankrig, USA, Spanien, Chile, Argentina, Italien, Australien,New Zealand, Sydafrika, Portugal, Østrig og Rumænien,

Goldenwine har eget import fra. Spanien, Australien, Sydafrika samt Syditalien.

Underkategorier

  • Argentina
    Argentina: Mod øst er den sovende kæmpe langt om længe ved at vågne op. hvem ville have troet, at verdens 5 største vinproducent med over 1200 vinerier alene i Mendoza-området kunne have holdt sig i ro på den internationale scene så længe? Forklaringen ligger dels hos den tørstige, argentinske befolkning, der er klar til at drikke det meste af produktionen selv, og dels den tredoblede inflationsrate, der vanskeliggør enhver form for økonomisk aktivitet. Men der opstod en vis stabilitet sidst i 80erne, da bankerne fandt en ny måde at tackle landets enorme gældskrise på. Chilenske vinmagere bliver virkelige nervøse ved at høre navne som Torrontes, Syrah, Malbec og Barbera, og omverdenen burde begynde at indse, hvad dette store land har at byde på.  
  • Australien
    Australien: I Australien er der for meget sol og alt for lidt regn. Det har de australske vinmagere vendt til deres fordel ved at fremhæve druernes modenhed i en stribe solfyldte, flot strukturerede rød- og hvidvine. De kan udmærket være blevet inspireret af de bedste europæiske vine, men nu har de skabt en så magtfuld identitet, der er helt deres egen, at det i dag er Europa, der forsøger at efterabe stilen i disse fantastiske vine fra "Down Under". I mellemtiden har forbedret forståelse af, hvordan druerne opnår den optimale modenhed - hverken for meget eller for lidt - ført til en eksplosion af vinregioner med køligt klima i randen af det afsvedne kontinent, der udfordrer, men på ingen måde efterligner, de gamle, klassiske regioner i Europa.
  • Brasilien
    Brasilien:
  • Chile
    Chile: I Sydamerika er Chile den utrættelige spydspids. Siden midt i 80erne er chilenske vinmagere vendt hjem fra Californien, Frankrig, Australien og New Zealand med viden, ideer og teknologi, som de kan bruge i deres egne vinindustri. Udenlandske investorer er blevet tiltrukket af politisk og økonomisk stabilitet med det resultat, at Chile nu har mere end 35 vinerier, hvis totale eksportindtjening ligger på mere end 140 millioner US dollars sammenlignet med 25 millioner US dollars i 1988. Vinindustrien er ligesom selve landet strammet ind i et langt, smalt, nord-sydgående bælte på over 4000 km, hvor vinmarkerne aldrig ligger mere end 100 km fra hverken kysten eller Andesbjergene. Rent logisk medfører det, at man er underlagt de store klimaforandringer, der også viser sig i vinstilen, Men netop ved at afpasse druesorter til de fine nuanceforskelle i jordbunden og makro-klimaer, har vinmagerne været i stand til at variere og gøre deres vinudvalg bredere.
  • Frankrig
    Frankrig: Det er det ubestridt uvenlige klima der råder i Frankrigs bedste vinregioner, som paradoksalt nok afgør kvaliteten. For, selv om der kan skabes vin alle vegne hvor der er varme nok til at modne druerne, så skabes de fine vine i grænseegnene, hvor det kun lige er varmt nok og, i dårlige år, slet ikke varmt nok; Champagne, Bourgogne, Loire og selv Bordeaux har et sådant knivsæg-klima. Frankrigs anden hemmelighed er jordbunden. Den varierer nok til at passe næsten enhver druesort af nogen værdi - hvilket betyder, at skønt berømmelsen indiskutabelt hviler på de fineste vine, så produceres der også dagligdags vine for den mindre pengepung. og i dag, hvor bedre produktionsmetoder har fundet vej til den fjerneste ravnekrog, har appellation contrôlée vinene ikke længere monopol på kvalitet og oplevelse.
  • Grækenland
  • Italien
    Italien: Med så store mængder og så varierende traditioner vil standarden uundgåeligt svinge meget, men det er givet at der findes røde vine, især fra de køligere egne mod nord, der er jævnbyrdige med verdens bedste. Alligevel har Italien stadig et noget blakket renommé. Det er en arv fra halvfjerdserne, da producenter af nogle af de bedst kendte vine, som Soave og Chianti, spolerede enhvers gode navn og rygte ved at satse på kvantitet - på bekostning af kvalitet. Sådanne spekulative forretninger fortjente det dårlige ry de fik, men det er urimeligt at det stadig hænger ved, for i firserne drejede snakken og indsatsen - sig om kvalitet. Lavere udbytte, individuelle vinmarker og mikroklimaer blev slagord. der kom også internationale druesorter, og i dag giver Cabernet Sauvignon nogle af de fineste vine i Piemonte og Toscana. Ingen af disse tiltag blev indarbejdet i den italienske vin-lov (som var løseligt baseret på det franske appellation contrôlée system). Denne anerkendte lige ved 240 DOC (denominazione di origine controllata) vine, som imidlertid  kun udgjorde omkring 10 % af den årlige høst. I løbet af firserne blev nogle få af disse forfremmet til en ny og højere klassifikation, DOCG (denominazione di origine controllata e garantita), som i teorien garanterede såvel for vinens kvalitet som for oprindelsessted og druesort.
  • Mexico
    Mexico: Mexico er nok et nyt vinland for de fleste danskere, men de er bestemt ikke nybegyndere! Rent faktisk ligger verdens ældste vingård i Mexico og kan dateres til 1593, faktisk ældre end nogen eksisterende vingård i Europa. Kvaliteten af de mexicanske vine er forbavsende høj. Chenin Blanc, som normalt stammer fra Loire-dalen i Frankrig er lavet i Mexico. Grundet klimaet i Baja California har den rigtig gode vækst betingelser, lige så gode, som den ville have haft i Frankrig hvis ikke bedre.
  • New Zealand
    New Zealand: Klimaet er nøgleordet, New Zealand har det helt ideelle kølige klima. Skønt det er et langstrakt land, der dækker tilsvarende breddegrader som mellem Tysklands Rheingau og Algeriet, er forskellene i klimaet ikke så store. Vinmarkerne er stort set koncentreret i tre områder på den mere tørre østlige side af både Northvog South Island, hvor den lange, kølige vækstperiode (forudsat at den ikke bliver alt for lang og kølig) skaber hvide vine af usædvanlig frugtig intensitet, klassisk drue-karakter og pirrende syrlighed - ikke blot fra Sauvignon Blanc, men også fra Chardonnay, Riesling (både tør og sød), Chenin Blanc og andre druer. Müller-Thurgau er stadig en meget udbredt arbejdshest, men eksporteres sjældent). Disse vines intensitet og balance er så perfekt at selv Sauvignon og Chenin med fordel kan gæres på egefade.  I den anden ende af modenheds-skalaen bliver de mest spartanske Chardonnay og Pinot Noir brugt til særdeles flotte mousserende vine. Produktion af røde vine er stadig i sin vorden, for i starten mente man klimaet var for køligt. Men efterhånden som druesorter afpasses efter klima og jordbund, stiger kvaliteten. Det mest lovende resultat kommer fra Cabernet Sauvignon blandet med Merlot (rundere og mindre urteagtig end Cabernet alene) fra den lunere North Island, og fra Pinot Noir på South Island.
  • Portugal
    Portugal: Når man ser bort fra de to vigtigste eksportvarer, Portvin og Mateus Rosé, er Portugals store styrke dets druesorter og dets evne til at beholde barnet mens badevandet kastes væk. Mellemskabet af EU i 1986 gav vinindustrien, især de store kooperativer der dominerede, en tiltrængt saltvandsindsprøjtning i form af subsidier. I årevis havde kooperativerne først frigivet deres vine efter lange tider på gamle fade eller cementtanke - hvor de tabte frugtighed og fik en sveden snerpethed. Ændringen, der omfatter rustfrit stål og tidligere aftapning, er først lige kommet i gang, men flere regioner har allerede fornyet sig, især Alentejo, Dão og Setúbal, som har tiltrukket både private investeringer og australske kældermestres hjælp. Det helt afgørende punkt, og det blev erkendt af alle de nye producenter, både de lokale og de udefra kommende, var barnets værdi - i form af landets velsignelse af spændende spontane druesorter. I stedet for at gribe enhver lejlighed til at vise at Portugal også kunne skabe overbevisende Cabernet Sauvignon og Chardonnay vine (som det godt kan), koncentrerede man sig om at udvikle de bedste og mest karakterfulde af de lokale sorter de grønne Fernão Pires, Loureiro og Alvarinho, og de blå Periquita og Baga, samt portvins-sorter som Touriga Nacional og Touriga Francesa. Et af de områder der stadig er noget kaotisk, er Portugals appellation-system, til dels fordi det skulle ændres så det stemte overens med kravene fra EU. Det er i øjeblikket temmelig kompliceret for ikke at sige forvirrende - men fortvivl ikke. Kort fortalt er den højeste klassifikation DOC (denominacão de origem controlada) og der er 13 af disse regioner, men producenterne må i stedet gerne bruge den præ-EU betegnelse RD (região demarcada); dernæst er der 44 IPR (indicacão de proveniencia regulamentada). Dertil kommer firmamærker fra ikke demarkerede regioner og firmaers blandinger, hvoraf nogle er overordentlig gode. Ordet Garrafeira indicerer kvalitet og alder.
  • Rumænien
    Rumænien: At samle et halv kontinent som "Østeuropa" under en hat kan syndes arrogant eller måske naivt, men de tidligere østblok-lande, der i varierende grad tilpasser sig til kapitalismen, deler mange af de samme problemer, og har samme traditionelle produktionsmetoder og holdninger. Da deres vinindustri blev nationaliseret, priserne kontrolleret, og kvantitet betød mere end kvalitet, blev hovedparten af vinene eksporteret til andre, ukritiske østblok-lande, især til det tidligere Sovjetunionen. Bulgarien var den eneste undtagelse, og her skabte man en industri mere eller mindre fra bunden, og satsede på Vesten - ikke mindst England. Lidt efter lidt bliver nu hele vin-industrier - produktionsanlæg, vinmarker, statskældre - opløst og kommer på private hænder, som nødvendigvis må sælge til Vesten fordi Øst-markedet er tørret ud. Hårdt tiltrængt europæisk og australsk kapital rykker ind, og samtidig får de lokale producenter ekspertbistand til at skabe vine der tiltaler vestlig smag.
  • Spanien
    Spanien: Spanien har et større område tilplantet med vinstokke end noget andet land, men det er kun verdens tredjestørste producent. Udbyttet er lavt, dels fordi selv de masseproducerende vinmarker ikke drives på samme effektive og forretningsmæssige måde som i Frankrig eller Tyskland, og dels på grund af klimaet. Varme og tørke røver vandet fra vinstokkene, og kunstig vanding (som de fleste australske vinmarker er helt afhængige af) er forbudt i EU, men undtagelse af helt specielle tilfælde. Den mest tørre og ufrugtbare del er den trøstesløse centrale højslette La Mancha, og hovedparten af produktionen her er fad-vin - ret så livlige, lette og forfriskende hvidvine når de er bedst, men kedsommelige og neautrale når de er værst. De nordlige områder skaber de bedste bordvine - de røde har krop og ege-aroma, og de hvide er nu blevet levende og frugtige, i stedet for overlagrede og iltede. De sydlige egne er berømte for hedvine.
  • Sydafrika
    Sydafrika: Det er som det bør være, for Sydafrika, eller i det mindste det østlige Cape, er velforsynet med naturlige ressourcer. Lige ved 100000 hektar vinmarker slår en bue langs kysten omkring Cape Town, hvor klimaet minder om det omkring Middelhavet, og der er et utal af varierende mikroklimaer, specielt op mod bjergenes udløbere i områderne omkring Paarl og Stellenbosch. Stort set er det sygdomsfrit. Forhold som disse passr størsteparten af de europæiske druesorter - ud over de allerede omtalte grønne sorter, Cabernet Sauvignon, Merlot, Shiraz, Cinsaut, Muscat og til en vis grad Pinot Noir. Men Sydafrika har én drue helt for sig selv, den blå Pinotage, en krydsning mellem Pinot Noir og den kedsommelige Cinsaut. Den giver en robust peber - krydret aroma og varm, bær-frugtig smag, og den har tendens til at give besk tannin og et snif af gummi, men de bedste vine kan med alderen udvikle eb vægtig kompleksitet, og, hvis tanninen er tæmmet, kan de være tiltalende hindbær-duftende og tidligt drikkemodne.  
  • Tyskland
    Tyskland:
  • USA
    USA: I de mellemliggende år, mens Californien måtte se den udfordring i øjnene som de billigere varietal vine fra Australien, New Zealand og tildels også Chile udgjorde, og har det bragt sine egne top-vine endnu nærmere de store franske klassiskere både hvad angår stil og kvalitet - og det er kommet tættere på dem end det er lykkedes noget andet land. At vinene skulle komme så tæt på, er besynderligt, for på mange måder er Californiens vitikultur stik modsat Frankrigs. I Frankrig lægger man stor vægt på jordbunde, i Californien står klimaet i forgrunden, skønt interessen for jorden er stigende, især i Napa Valley. Californien har imidlertid én drue i verdensklasse for sig selv. Zinfandel. Hovedparten laves til sløve, lyserøde vine - kaldet "white" eller "blush" - eller "jug" vine, men er man god ved den, skaber den krydrede, modne, fløjlsagtige rødvine. I stater som Oregon, Washington, New York og Texas, gælder stort set det samme (blot med større succes for tør Riesling), men for de fleste andre stater er redningsmanden Nordamerikas egne indfædte (hårdføre, men svage i kvalitet)) Vitis labrusca  druer og hybrider.
  • Østrig
    Østrig: Men Østrig har selv nogle specielle druesorter, blandt andre den krydrede grønne Grüner Veltliner, der står for en tredjedel af landets vine, den søde Bouvier (spisedrue, bruges til sød vin), den nøddeagtige grønne Neuburger, den parfumerende blå St-laurent og den svage kirsebærduftende Zweigelt Blau. Østrig benytter også klassiske franske sorter som Chardonnay og Pinot Noir, der i stigende grad opgæres og lagres på egefade i god burgundisk stil.  De sydligste vin-regioner. Ligger faktisk på samme breddegrad som Bourgogne, de nordligste er nærmere Champagne, men der er et tydeligere kontinentalt klima med kolde vintre og varme somre. Der satses, hovedsaglig på hvide vine: aromatiske, med stålagtig livlighed, men med mere modenhed og alkohol og mildere syre end de tyske, og en smule større lethed end de alsaciske. De røde er ofte lette til medium i krop, frugtige og duftende, med en fasthed der mere skyldes syre end tannin - mere Beajolais Cru end Bordeaux eller Bourgogne. Alle vinmarkerne ligger mod øst, spredt over tre regioner. 
  • Økologiske vine
    Økologiske Vine: Organisk Vinproduktion: Organisk vinproduktion, den naturlige følge af organisk vindyrkning, fik aktualitet, hjulpet af flere vinskandaler, i firserne, og endelig, i januar 1993, tog EU sig sammen og udstak (typisk forvirrende) retningslinier og love for organic, biologoque eller ecologico vin. Men må give bureaukraterne i Bruxelles medhold i, at det at blive enige om hvad egentlig organisk produceret vin er, ikke er let - se blot på de utallige frivilligt organiske grupper i Europa som ikke kan blive enige om fælles standarder, skønt de nu må underkaste sig EU-reglerne. I teorien er det naturligvis sådan at der kun må anvendes naturlige og ikke syntetiske kemiske produkter i vinifikations-processen. Det bakteriedræbende anti-iltnings-middel, svovlsyrling, brugt i så lav dosering som muligt, tæller i reglen med blandt disse, og æggehvide bliver overalt anbefaldet til klaring, men andre produkter er uklart defineret. Generelt er der en tendens til at nedskære brugen af kemiske stoffer i markerne og kælderen, og jeg kan ikke tænke mig, at der er mange, der vil protestere. Hvad er økologisk vin: Allerførst skal det slås fast, at det er en tilsnigelse at kalde det økologisk vin. Efter EU-forordningen omhandlende økologi eksisterer økologisk vin slet ikke. Man må ikke markedsføre vin som økologisk og heller ikke bruge det danske Ø-mærke. Man må kun sælge vinen med Betegnelsen "vin lavet på økologisk dyrkede druer". Der bruges svovl (sulfit) i vinkælderen - også ved de fleste økologiske vine, dels til at stoppe gæringen og dels som antioxidant, da vinen ellers let bliver ustabil og har svært ved at holde sig. Sulfit er ikke tilladt efter EU´s økologi forordning. Flere økologiske vinbønder eksperimenterer dog med at lave helt svovlfrie vine og der findes også en række svovlfrie vine i handlen idag. Så "økologisk" vin er først og fremmest druer, som ikke er sprøjtet med insektmidler, svampemidler, ukrudtsmidler og hvor der heller ikke er brugt kunstgødning på jorden. Og så er svovlforbruget i vinkælderen generelt kun på ca. 1/3 del af de konventionelle. Den økologiske vinbonde er specielt optaget af at vedligeholde en sund, biologisk aktiv jordbund. Konventionel vinbrug har gennem snart mange år udpint jordbunden for livsvigtige mineraler, hvilket har gjort det nødvendigt at bruge kunstige midler som erstatning.

Varer sidevis

Varer sidevis

Kontakt os

Du kan kontakte os på:

Telefon: 27 83 44 59

Send os en e-mail
Øl- og vinsmagning