Vin fra Frankrig

Det er det ubestridt uvenlige klima der råder i Frankrigs bedste vinregioner, som paradoksalt nok afgør kvaliteten. For, selv om der kan skabes vin alle vegne hvor der er varme nok til at modne druerne, så skabes de fine vine i grænseegnene, hvor det kun lige er varmt nok og, i dårlige år, slet ikke varmt nok; Champagne, Bourgogne, Loire og selv Bordeaux har et sådant knivsæg-klima.

Frankrigs anden hemmelighed er jordbunden. Den varierer nok til at passe næsten enhver druesort af nogen værdi – hvilket betyder, at skønt berømmelsen indiskutabelt hviler på de fineste vine, så produceres der også dagligdags vine for den mindre pengepung. og i dag, hvor bedre produktionsmetoder har fundet vej til den fjerneste ravnekrog, har appellation contrôlée vinene ikke længere monopol på kvalitet og oplevelse.

Champagne

Champagne er en mouserende vin produceret i regionen i Frankrig og er fremstillet ved hjælp af mèthode champeniose. Champagne er lavet på druerne Chardonnay, Pinot Noir eller Pinot Meunie, og er lavet med varierende grader af sødme. Den traditionelle champagne var væsenligt sødere end den champagne, der primært drikkes i dag.

Den porpulæreste champagne, er Moët Chandon Champagne Dom Pèrignon.

Champagne producenter

Producent Louis Tollet

Tollet høster alle sine druer fra marker der er klassificeret som 1’er Cru. Huset er beliggende i Epernay i Marne-dalen, syd for “Champagnehovedstaden”, Reims.

Vinificationen er traditionel. Den første gæring finder sted ved en lav, kontrolleret temperatur. Champagnen er sammensat af årgangene 2000 og 2001 samt 15% Vn de Reserve. Sammensætningen sikrer at Champagnen altid er ensartet i smagen, når den forlader huset. Den anden gæring i flasken finder sted i de dybe kældre under Louis Tollet. Den lave kældertemperatur giver en langsom gæringsproces i flasken, som udvikler de fineste “bobler”

Når gæringen i flasken er forbi, anbringes flaskerne vandret i stativer, hvor de drejes og rejses langsomt til lodret stilling, så depotet, bundfaldet, kan samles ved den midlertidlige prop. Depotet fryses til en isprop, der skydes ud. Flasken efterfyldes med den samme vin, indenn den endelige prop sættes i og “bindes” til flasken med en ståltrådsagraf.

Champagne Producenten Alexandre Bonnet

Historien om Alexandre Bonnet Champagne går langt tilbage, og firmaet har dets ophav i den fantastiske landsby “Les Riceys”. Med tre forskellige appellationer d’origine contrôlée (AOC), er det et enestående sted til vinfremstilling. Med 2086 hektar vinmarker er det det største vinproducerende distrikt i Champagne-regionen.

Takket være de geologiske og geografiske egenskaber, er Riceys vinmarker også blandt de vinproducerende områder, der tilbyder de bedste Pinot Noirs i Côte des Bars. Helt tilbage i 1934 begyndte Lucien Noble at vokse deres egne vinstokke. Hans passion blev videregivet til de næste generationer, indtil 1970 hvor René, Serge og Alain Bonnet grundlagde Alexandre Bonnet-mærket.

Alexandre Bonnet Champagne ejer over 45 hektar vinmarker og er i dag et klassisk Champagne-hus. Selvom Alexandre Bonnet ikke er et af de største Champagne-huse, så er de alligevel store nok til at have et team af specialister, som dækker alle områder produktionen igennem. Når det er sagt så er de alligevel små nok til kun at gøre brug af druer fra egne marker. Her får man altså det bedste for to verdener. Al deres Champagne er autentisk, og fremhæver specielt Pinot Noir-sorten med vintage-årgange som i fx deres “NoirExtra Brut”, “Blanc de Noirs” og “Perle Rosée”, samt den ikoniske “Rosé des Riceys.

Hugh Johnson har nævnt Alexandre Bonnet som et meget anbefalelsesværdigt hus i den sydlige del af Champagne. Han skriver også at firmaets vinmarker passes med stor omhu, hvilket giver Alexandre Bonnet faste og karakterfyldte Champagner, samt stor frugt og potentiale til lagring.

Champagne Producenten Dom Pérignon

Historien om Dom Pierre Pérignon: Dom Pierre Pérignon var en benediktinermunk som fejlagtigt tilskrives opfindelsen af Champagne og Méthode Champenoise, som blev udviklet af ham. Det berømte Champagne-mærke Dom Pérignon er opkaldt efter ham. Pierre Pérignon var søn af en retssekretær i byen Saint-Menehouldi Champagne området i Frankrig. Da han var 19 år, blev han benediktiner i klosteret Abbey of Saint-Vannes i byen Verdun. I 1668vflyttede han til klosteret i Hautvilliers i nærheden af Épernay. Han arbejdede som kældermester i klosteret til sin død i 1715. Under hans ledelse blomstrede klosteret og fordoblede sit vinareal. Som tegn på ære og respekt blev han begravet i den del af klosteret, som var forbeholdt abbeder.

I hans tid var eftergæringen, som giver boblerne i mousserende vine, et stort problem for vinmagerne. Når det blev køligt i vejret om efteråret, var det ikke alt sukkeret i vinen, som var blevet omdannet til alkohol. Hvis vinen blev hældt på flaske på det tidspunkt, blev den bogstaveligt talt til en tidsinstillet bombe. Når vejret blev varmere om foråret, begyndte den slumrende gær at udvikle kuldioxid, som i bedste fald pressede korkproppen ud af flasken, og i værste fald fik den til at eksplodere og udløse en kædereaktion, naboflasken sprang på grund af trykket fra den første sprængning. Dom Pérignon forsøgte ihærdigt at undgå eftergæring. I 1718 udgav Kannik Godinot en bog om vinfremstilling, som blev tillagt Dom Pérignon. Blandt dem var den oplysning, at fine vine kun kunne fremstilles af Pinot Noir druen. Dom Pérignon var ikke glad for hvide druer på grund af deres tendens til at eftergære. Andre regler i bogen var Dom Pérignon’s vejledning om at beskære vinstokke kraftigt, så de ikke blev højere end tre fod og gav mindre udbytte. Høsten skulle foregå i køligt, fugtigt vejr gerne tidligt om morgenen og med omhu så druerne hverken fik stød eller blev mast. Rådne og overmodne druer skulle kasseres. Dom Pérignon tillod ikke at druer blev trådt og foretrak brugen af adskillige presser for at minimere udblødningen af saften og skindet. Dom Pérignon var en tidlig fortaler for, at vinfremstilling udelukkende skulle foregå ved hjælp af naturlige processer uden tilføjelse af fremmede substanser. I dag kan vi kalde det økologisk vinfremstilling for at afskille det fra mere almindeligt anvendte metoder, selv om ordet økologisk indeholder kulturelle og politiske betydninger, som Dom Pérignon nok ikke kan tillægges.

Dom Pérignon Myten: Kom hurtigt, jeg drikker stjernerne, skulle Dom Pérignon have sagt, da han smagte den første mousserende Champagne. Men citatet optræder første gang i en trykt reklame fra sutningen af 1800 tallet. Selv om DomPérignon arbejdede utrætteligt og med held med at forbedre kvaliteten og øge berømmelsen af vinene i Champagne-distriktet, opfandt han ikke de mousserende vine og var ikke den første som lavede Champagne. Tværtimod arbejdede han hårdt for at undgå eftergæring. Mousserende vine blev fremstillet med vilje af den engelske videnskabsmand og læge Christopher Merret mindst 30 år før Dom Pérignon.

Så Dom Pérignon Champagne er Moët & Chandons Prestige Cuvée Champagne.

Champagne Producenten Lanson

Lanson blev grundlagt i 1760 af Francois Delamotte og er dermed et af de ældste champagnehuse. Man valgte at anvende Malteserkorset som kendetegn, da sønnen Nicolas-Louis Delamotte var ridder af Malteser ordenen. I 1970’erne besluttede Victor Lanson forsat kun at fremstille Champagne efter den traditionelle metode uden malolaktisk gæring. Processen uden malolaktisk gæring garanterer en helt unik friskhed i champagnen og lader druernes oprindelige aroma udvikle sig helt perfekt.

Druerne: Lanson har siden sin begyndelse valgt at lade Pinot Noir dominere i de fleste blends.

Lagring: Lanson lagrer sine vine langt ud over hvad loven foreskriver. Som minimum lagres Black Label og Ivory Label 3 år mens Gold Label, Extra Age og Nobel Cuvée lagres minimum 5 år. Reglerne siger minimum 15 måneder.

Champagne Producenten Moët & Chandon

Moët & Chandon er en af verdens største producenter af Champagne. På årsbasis når de at komme op på, at producere 26 millioner flasker Champagne af den ene og den anden slags. Med en produktion så høj, vil man kunne sammenligne det med, at der hvert 6. sekundt, åbnes der en flaske Moët & Chandon Champagne et eller andet sted i verden. Det er vildt at tænke på, men har du først smagt en af deres Champagner, vil du også vide hvorfor de er så populære. Den gode kvalitet på deres Champagner er bl.a. afmærket ved, at virksomheden er kongelig hofleverandør til Elisabeth ll af Storbritannien, hvilket må siges, at være en af de mest prestigefyldte kvalitetsstempel man kan få. Man kan kalde Moët & Chandon et mainstream luksusmærke indenfor Champagne, da stort set alle kender til mærket, men samtidig producerer de altså også Champagner i rigtig god kvalitet, hvilket gør at prisen også ligger over de kedelige Champagner, som man kan købe i supermarkedet. Der er Champagner til hvert smagsløg i Moët & Chandon portefølje af Champagner, men deres tre mest populære varianter må nok siges at være Brut Imperial og Nectar Imperial. Udover at have de klassiske størrelser på Champagne, er Moët & Chandon samtidig også blev kendt på deres kæmpe flasker. Moët & Chandon historie går helt tilbage til 1743, hvor virksomheden blev grundlagt. Dengang så virksomheden en del anderledes ud end den er i dag, hvor den besidder 1000 hektar vinmarker i Champagne-distriktet.

Hvidvin

De met kendte regioner for hvidvin i Frankrig er Bordeaux, Alsace og Bourgogne. Men det er samtidlig tre regioner, der fremstiller vidt forskellig hvidvin – ikke engang druerne kan de blive eninge om.

I Bordeaux, er den foretrukne drue til hvidvin Sauvignon Blanc, i Bourgogne sværger man til Chardonnay og i Alsace er alle hvidvine lavet på enkeltdruevine, hvilket fremgår af etiketten.

Mousserende

Crèment er mousseerende vin lavet i Frankrig, men som ikke er fra Champagne-regionen. Der er 8 Crèment regioner i Frankrig. Crèment er et virkelig godt alternativ til Champagne. De er lavet af kvalitets druer, er ofte prisvenlig og så er de jo franske og boblende.

Rosévin

Ròse betyder svagt rosenfarvet på fransk. Ròsevin har imidlertid en betydelig bredere farvepaletend blot svagt rosenfarvet. Den kan være hel mørk som en rødvin, i for eksempel Alsace og hel lys laksefarvet i for eksempel Anjou, og alle mulige nuancer derimellem. Det afhænger både ad druen og fremstillingsmetoden.

Rødvin

Frankrig har historisk set været vant til at sætte standarden for vindyrkning og kvalitet. De franske vine spænder over alle vintyper og smagsvarianter lige fra de kraftige krydrede fuldmodne vine i Rhône og Languedoc-Roussillon til de elegante silkebløde vine fra Bourgogne. Og så er der selvfølgelig den kendte Bordeaux-vin, der i sig selv spænder over mange varianter og nuancer.

Det Franske Klassifikationssystem

Franskmændene har det mest vidstrækkende kontrolsystem for vinkvalitet. Nøgleordene er vinens “oprindelse”, historie, produktionsmetode og anvendelse af de rigtige druer.

Vin inddeles i to kategorier: Kvalitetsvin (AC og VDQS) og Bordvin (Vin de Pays og Vin de Table).

Appellation d´Origine Contrôlée AC og AOC

Denne kategori er blevet brugt i de vigtigste vinområder i Frankrig og er nu gradvist ved at blive udvidet. De syv vigtigste krav er følgende:

Jord: En præcis definition på jord, der er egnet til vindyrkning.

Drue: Man må kun anvende de druetyper, der traditionelt anses for at være de rigtige.

Alkoholdprocent: Vinene skal have et minimum (eller maksimum) af naturligt alkoholindhold.

Udbytte: Der anvises et tilladt grundudbytte for hver AC, men mængden kan ændres i opad- eller nedadgående retning år for år efter aftale mellem vindyrkerne og Institut National des Appellations d´Origine (INAO).

Pasning: af vinmarkerne AC-vine skal overholde visse regler i forbindelse med beskæringsmetoder og beplantningstæthed. Vinifikation: Hver AC har sin egne regulativer, F.eks. er chaptalisering (tilsætning af sukker under gæringen for at øge alkoholprocenten) typisk tilladt i nord, men ikke i syd.

Smagning og analyser: Fra 1974 er vinene blevet testet af en smagejury.

Etikettering med druetype AC-autoriteterne ønske at indskrænke brugen af druenavne på AC-vines etiketter undtagen der, hvor det er gammel skik. Argumentet går på, at det unikke i fransk vin ligger i terroir (jordbunden) og ikke i druetypen. Med dette i baghovedet kan man forvente, at Vins de Pays vil øge deres markedsandele. De har nemlig ret til at bruge druenavne på deres etiketter og gør det.

Vin Délimité de Qualité Supérieure VDQS

Denne gruppe er sædvanligvis lidt mindre pålidelig med hensyn til kvalitet og er ved at svinde ind. Vins de Pays bliver ikke længere opgraderet til VDQS, og nogle VDQS-vine bliver af og til opgraderet til AC.

Vin de Pays

Den tredje kategori angiver en regional definition på den grundlæggende blanding af vine. Reglerne minder om AC, men er mere fleksible med hensyn til udbytte og druesorter. Kvaliteten kan være forbløffende, og man kan godt forvente frugt, noget for pengene og dygtig vinifikation.

Vin de Table

Vin de Table “Bordvin” er betegnelsen for resten. Der er ingen kvalitetskontrol ud over de almindelige sundhedsregler. Man kan købe Vins de Pays til samme pris og få langt bedre vin.

Vindistrikter Frankrig

Frankrig er kendt som verdens vinland. Landet har en af de ældste vintraditioner i verden, en bred vifte af druesorter og vinregioner. Frankrig producerer ikke kun fremragende kvaliteter, men er, efter Italien, også verdens næststørste vinproducent. Da klostrene altid brugte sakramental vin til fejringen af guddommelig tilbedelse, opstod der i de følgende århundreder mange klostre i de vigtigste vinområder.

Vi har nedenunder, samle de franske vindistrikter, som I kan klikke på, og læse meget mere om.

Vindistriktet Alsace

Blå Druer: Pinot Noir er den eneste blå drue, og den udgør 7,5% af beplantningen.

Grønne Druer: Riesling er den mest plantede drue efterfulgt af Pinot Blanc, Gewürztraminer og Sylvaner i næsten lige store mængder. Pinot Gris og Muscat er langt bagefter med en næsten udefinerlig mængde Chasselas, der bruges til Edelzwicker, og Chardonnay, der bruges til Crémant.

Klima: På trods af den nordlige breddegrad, nyder regionen godt af rigelig sol og lav nedbørsmængde forårsaget af lyet bag Vogeserne.

Jordbund: Regionen er inddelt i tre zoner; bjerg og midtskråninger; området for foden af bjerget og sletterne. De bedste marker ligger midt på skråningerne med kalksten blandet med mergelholdigt ler i undergrunden og sandsten i øverste jordlag.

Beliggenhed: Vinmarkerne ligger i 170-420 meters højde med de bedste marker på de veldrænede, stejle midtskråninger, der ligger i læ.

Alcace-vinene dyrkers for foden af Vosges bjergene og ligger typisk i 200-400 meters højde. Klimaet er lunt og solrigt, men byder alligevel ofte på en tordenbyge i løbet af eftermiddagen. Dette er medvirkende til at give noge fede og søde druer.

Vindristriktet Anjou Og Saumur

Blå Druer: Groslot bruges til rosé og mere beskedne rødvine. Cabernet Franc og Sauvignon til de bedste vine. Gamay er også plantet i stor udstrækning, desuden er der en del Malbec, her kaldet Côt.

Grønne Druer: Chenin Blanc er hoveddruen. Omfanget af Chardonnay og Sauvignon Blanc er i vækst.

Klima: Et kystklima mildnet af Golfstrømmens påvirkning, hvilket medfører varme somre og milde efterårs- og vinterperioder. Modningen kan skabe problemer.

Jordbund: I Anjou består jordbunden hovedsageligt af mørk skifer og ler med områder medmere gennemtrængeligt skiferler og grus, der er gunstige for Cabernet-druerne. Store dele af Saumur består af kalksten karakteriseret af lyse bakkekamme med kalkholdige kvadersandsten, der kaldes tuffeau blanc.

Beliggenhed: I det her område med lave bakker er beliggenheden i forhold til solen vital for modningen. De bedste marker ligger på de stejlere skråninger og vender sydvest, syd eller sydøst.

Vindristriktet Beaujolais:

Blå Druer: Gamay er den eneste tilladte druetype i Beaujolais og udgør 98% af hele områdets rødvinsdruer.

Grønne Druer: Til den meget lille hvidvinsproduktion bruges her lidt Chardonnay og andre druetyper.

Klima: Varmere og mere solrigt end det nordlige Bourgogne. Regionen er delvist beskyttet af Monts du Beaujolais mod de dominerende vestenvinde.

Jordbund: Det vigtigste aspekt er granitundergrunden, der påvirker hele den nordlige zone, hvor Gamay trives. Længere mod syd og nærmere Lyon er jorden federe, primært med ler og kalksten, der ikke er så velegnet til Gamay.

Beliggenhed: Vinmarkerne ligger mellem 150 og 500 m over havet og vender i alle retninger; Fleurie og Moulin-á-vent har mange sydøstvendte marker, der beskyttes af bakkerne mod nordvest.

Vindistriktet Bordeaux Søde Vine

Grønne Druer: Sémillon, den bedste egnede drue kombineret med ædel råddenskab, blandes med små mængder Sauvignon Blanc og måske en anelse Muscadelle.

Klima: mildere og fugtigere end i Graves. Ved dyrkning af druer til sød vin er kombinationen af tidlig efterårsmorgendis nede fra Garonne- og Ciron-floderne og masser af solskin senere på dagen afgørende – fugtighed og varme er de ideelle betingelser til fremme af ædel råddenskab.

Jordbund: Ler med varierende mængder af grus, sand og kalksten. Sémillon og Sauvignon Blanc klarer sig godt under disse forhold.

Beliggenhed: Landskabet strækker sig fra det moderat bakkede omkring Sauternes, Bommes og Fargues til lavere, blidere skråninger ned mod floden i Barsac og Preignac.

Vindistriktet Bourgogne

Bourgogne er et af Frankrigs og verdens fornemste vinområder med de ypperste vine på Chardonnay og Pinot Noir.

Området ligger i det østlige Frankrig og strækker sig fra Chablis i nord til Lyon i syd. Bourgogne opdeles groft sagt i 6 distrikter fra nord til syd: Chablis, Côte de Nuits, Côte de Beaune, Côte Chalonnaise, Macon og Beaujolais.

Côte de Nuits og Côte de Beaune, med fællesbetegnelsen Côte d`Or, er hjertet af den bedste produktion af rød og hvid Bourgogne. De to områder strækker sig nord og syd for byen Beaune, der er Bourgognes vinmekka.

Klimaet i Bourgogne er forholdsvis kontinentalt med kolde vintre og varme somre. Druerne er ved deres nordgrænse til at kunne modne. Men vinstokke der gror på kanten af deres eksistens, giver ofte baggrund for druer, der kan give de ypperste vine!

Jordbunden i Bourgogne er meget varieret. Både undergrund og de øverste jordlag er meget forskellige. Det giver forunderlige og interessante forskelle i druernes duft og smagsudtryk fra kommune til kommune og fra mark til mark.

Vindistriktet Chablis

Grønne Druer: Chardonnay er den eneste tilladte drue.

Klima: Den maritime påvirkning mindskes, efterhånden som man kommer længere mod øst, og vintrene bliver længere og koldere og sommrene varmere og tørrere. Haglbyger og forårsfrost er de værste trusler mod vinstokkene i denne nordlige region.

Jordbund: Jordbunden er blandet af mergelholdigt kalksten og to slags ler.

Beliggenhed: Skråningens beliggenhed og retning er meget kritisk så langt mod nord. De bedste vinmarker ligger på sydøst- og sydvestvendte skråninger på bakker langs Serein-floden.

Vindistriktet Champagne

Blå Druer: Pinot Noir og Pinot Meunier udgør 75 % af Champagnes druetyper.

Grønne Druer: Chardonnay udgør 25 %.

Klima: Koldt, fugtigt, kontinentalt klima, men den nordlige breddegrad giver flere lyse timer i vækstsæsonen end i Provence. Regn og forårsfrost er de værste modstandere.

Jordbund: Overfladejord, der nogle steder kun er 15 cm tykt, dækker over en undergrund, der hovedsagelig består af kalk i op til 200 meters tykkelse.

Beliggenhed: Hovedsageligt øst- og sydøstvendte marker i 100-200 meters højde, der er beskyttet af kraftigt skovklædte bakketoppe.

Vindistriktet Côte Chalonnaise

Blå Druer: Pinot Noir er den vigtigste drue.

Grønne Druer: Den vigtigste drue er Chardonnay, desuden lidt Aligoté i Bouzeron.

klima: Der er mindre læ mod vestenvinden her end i Côte d´Or, og selv om det er køligere, kan det udmærket være mere tørt. Det største problem er at få tilstrækkelig megen sol, så druerne kan modne.

Jordbund: Jordbunden består af kalksten eller af en blanding af kalksten og ler.

Beliggenhed: I de spredtliggende, lave bakker er en god beliggenhed i forhold til solen vital, for at druerne kan modne, og de bedste marker ligger på syd-, sydøst- og østvendte skråninger i 220-350 meters højde.

Vindistriktet Côte de Beaune

Blå Druer: Pinot Noir er den eneste tilladte drue i ikke-generiske vine.

Grønne Druer: Chardonnay er hoveddruen, sekundært er der lidt Pinot Blanc.

Klima: Skråningerne er jævnere her og giver ikke så meget læ mod vestenvinden, så nedbørsmængden er større end oppe nordpå. Voldsomt regnvejr kan skabe problemer. Temperaturerne er marginalt mildere end i Côte de Nuits.

Jordbund: Jordbundsstrukturen minder basalt om jordbunden i Côte de Nuits, men der er mere synligt kalksten i de øverste jordlag her, og det er ofte her, de bedste vinmarker; som f.eks. Le Montrachet, ligger.

Beliggenhed: Skråningerne er lavere og hældningsgraden mindre end i Côte de Nuits, men her er det endnu vigtigere, at de fleste vinmarker ligger syd- sydøstvendt.

Vindistriktet Côtes de Nuits

Blå Druer: Pinot Noir er den eneste tilladte drue i ikke-generiske vine.

Grønne Druer: I de få hvide Côte de Nuits vine er Chardonnay den vigtigste drue, der eventuelt tilsættes lidt Pinot Blanc.

Klima: Der er mere solrigt i vækstperioden end i Bordeaux, men efteråret er koldt og vinteren lang og kold. Forårsfrost og hagl kan forårsage store problemer. Hautes Côtes er ikke så beskyttede mod vestenvinden og kan få voldsom regn.

Jordbund: Côte d´Or er en bakkekam, der hovedsageligt består af forvitret kalksten og ler, især midt på skråningerne, hvilket giver vinstokkene det allerbedste dræn.

Beliggenhed: De allerbedste vinmarker ligger midt på skråningerne ca. 250-350 meter over havets overflade, hvor den voldsommere hældningsgrad såvel som jordstrukturen giver bedre dræn. De bedste markers beliggenhed mod syd eller sydøst øger også solens påvirkning og sørger dermed for bedre modning i de nordlige vinmarker.

Vindistriktet Det Nordlige Rhône

Blå Druer: Syrah er den dominerende druesort.

Grønne Druer: Viognier, der tidligere var meget sjælden, er nu hoveddruesorten. Desuden dyrkes Marisanne og Roussanne.

Klima: Fastlandsklimaet påvirkes af Middelhavet og giver brændende sol og voldsomme Mistral-vinde. Mistralen øger kuldens virkning om foråret, men er nyttig, fordi den kan tørre en våd høst. Hagl kan give problemer.

Jordbund: Skråningerne er krystalklare og klippeagtige med meget fin jord i det øverste lag. Det består af sønderdelt glimmerskifer eller granit. Undergrunden er af granit. Det øverste jordlag, der er skyllet ned ad bjergsiden pga. kraftig nedbør i vækstsæsonen, transporteres op igen og lægges på terrasserne.

Beliggenhed: Stejle, veldrænede, syd-sydøstvendte terrasser, der er ætset ind i bjergsiden, giver vanskelige arbejdsforhold for vinmagerne, selv om der nu inddæmmes mere alluvialland i produktionen. Regionens vigtigste vinmarker ligger på skråningerne langs Rhônens bredder mellem byerne Vienne og Valence.

Vindistriktet Det Sydlige Rhône

Blå Druer: Grenache er den mest betydningsfulde af de mange blå druesorter, efterfulgt af Syrah og Cinsaut, dernæst Carignan og Mourvédre. Men der er mange mindre sorter.

Grønne Druer: De grønne er ikke nær så vigtige som de blå. De vigtigste er Clairette, Muscat og Grenache Blanc.

Klima: Regionene har et ægte Middelhavsklima med varme, tørre somre og varme, fugtige vintre. Opførelsen af vindskærme dæmper Mistralens styrke, den kommer ellers som kolde vindstød ned gennem dalen fra Alperne.

Jordbund: Det enormt store område har bred variation i jordbundstyper fra tungt ler på de øvre skråninger i Gigondas til de stenede alluviaaflejringer på sletterne omkring Châteauneuf-du-Pape.

Beliggenhed: Så langt mod syd er det ikke noget problem at modne druerne på det flade land, og mange af de bedste vinmarker ligger faktisk på dalbundens flade land.

Vindistriktet Graves Og Pessac Léogan

Blå Druer: Cabernet Sauvignon er den vigtigste druetype støttet af Cabernet Franc. Der bruges mere Merlot end i Médoc og noget Malbec.

Grønne Druer: Sémillin og Sauvignon dominerer; eventuelt med lidt Muscadelle.

Klima: De sydligste vinmarker i Bordeaux er lidt varmere og mere vådt end i Médoc, derfor modner druesorterne som oftest tidligere.

Jordbund: I den nordlige del, tættest på Bordeaux by, er det øverste lag typisk grus, men længere mod syd bliver jorden mere sandet og leret blandet med kalksten.

Beliggenhed: Uden for det store forstads område i Bordeaux ændrer landskabet sig til kuperede, lave bakker og utallige små dale. Generelt højere end Médoc med jævne skråninger, der giver en god beliggenhed i forhold til solens ståler. Dette kombineret med den højere temperatur bidrager til den tidligere modning.

Vindistriktet Jura Og Savoyen

Blå Druer: Poulsard og Trousseau er hoveddruerne i Jura. De kan evt. blandes med lidt Pinot Noir. Mondeuse er den vigtigste druesort i Savoyen. Gamay og Pinot Noir er også almindelige. Desuden dyrkes Gamay i Bugey.

Grønne Druer: Savagnin er hoveddruen i Jura. Den blandes ofte med Chardonnay i vine, der ikke er jaune. Der er stigende mængder af ublandet Chardonnay og noget Pinot Blanc. Jacquére og Roussanne (lokalt Bergeron) dominerer i savoyen, efterfulgt af Chasselas. Chardonnay, Roussette og andre.

Klima: Det er grundlæggende kontinentalt, dog med store nedbørsmængder og temperaturer, der falder skarpt, jo højere man kommer op. Strengheden dæmpes af de store søer.

Jordbund: I Côtes du Jura består jordbunden hovedsageligt af mørkt, mergelholdigt ler på de lavere skråninger og med kalksten højere oppe. I Bugey dominerer kalksten og mergelholdig kalksten. Savoy-vinstokke dyrkes først og fremmest på jordbund, der er rig på kalksten, der stammer fra flodaflejringer.

Beliggenhed: I Côtes du Jura dyrkes vinstokkene på de lavere skråninger i 250-500 meters højde og ofte på sydvestvendte marker. I Bugey er der stejlere, og markerne ligger mere spredt i det åbne forland. Vinmarkerne i Savoyen er også spredt på de lavere skråninger, ofte syd- eller sydvestvendte og med god beliggenhed i forhold til solens.

Vindistriktet Korsika

Blå Druer: De lokale druesorter er Nielluccio og Sciacarello. Andre sydlige sorter er Grenache, Carignan samt nogle få andre.

Grønne Druer: Vermentino blandes ofte med Ugni Blanc. Der er nogen sød Muscat.

Klima: Et gennemført Middelhavsklima med lange, tørre somre og varme, våde vintre. Uregelmæssig, men velkommen sommernedbør kommer med Libeccio og Scrioccovindene.

Jordbund: jordbundstyperne varierer med skifer, der dominerer i nord, og gruset sand og granit i vest og syd.

Beliggenhed: Vinmarkerne ligger hovedsageligt på de lavere skråninger og på sletterne. Det årlige antal solskinstimer er et af de højeste i Frankrig, så modningen skaber ikke problemer, og beliggenheden i forhold til solen er hellere ikke afgørende her.

Vindistriktet Languedoc – Roussillon

Blå Druer: Der er et meget stort udbud af druer; traditionelle (f.eks. Carignan, Grenache, Cinsaut, Syrah) og i nye området (Cabernet og Merlot).

Grønne Druer: De grønne er ikke så vigtige, men omfatter Grenache Blanc, Mauzac, Clairett, Muscat (til VDN). Bourboulenc.

Klima: Somrene er varme og tørre, vintrene kølige og våde, og temperaturerne falder i takt med de stigende højder. Den kølige Mistral fra nord og de milde vinde fra havet er med til at køle vinstokkene ned, og nogle druesorter som Carignan er resistente overfor tørke.

Jordbund: Dette kæmpeområde viser stor forskellighed i jordbundstyperne. Nogle findes kun helt lokalt. Bredt sagt kan der være mergelholdig kalksten og skifer fra bakkerne, dækket med ler de bedste steder, rød, småstenet jord, terrasser med grusaflejringer etc.

Beliggenhed: Det ujævne landskab sørger for utallige og varierende marker til dyrkning af vin. Dalenes stort set øst-vestvendte beliggenhed kombinerer beskyttelsen mod nord med god beliggenhed mod syd.

Vindistriktet Mâconnais

Blå Druer: Gamay er vigtigste drue efterfulgt af Pinot Noir.

Grønne Druer: Chardonnay er vigtigste drue med en lille smule Aligoté.

Klima: Middelhavspåvirkningen begynder at kunne mærkes med højere temperaturer og lejlighedsvist stormvejr: Den årlige nedbørsmængde er højere end i Côte d´Or. Forårsfrost kan give problemer.

Jordbund: Der er to basale jordbundstyper; kalksten, der foretrækkes til hvidvine, og en blanding af ler og sand, der foretrækkes til rødvine.

Beliggenhed: Det er et område med lave bakker, der skæres igennem af en stribe dale, der meget gunstigt skaber syd-, sydøst- og sydvestvendte skråninger med fin beliggenhed i forhold til solen.

Vindistriktet Médoc Og Haut Médoc

Blå Druer: Cabernet Sauvignon er hoveddruen. Den klarer sig strålende i den varme, grusede jord i Médoc. den blidere duftende Cabernet Franc, Merlot, der er plantet i køligere, ikke så veldrænet jord, Malbec (i Bas-Médoc) og den sældent anvendte Petit Verdot er mindre hyppige druesorter.

Klima: Den milde påvirkning af Golfstrømmen, der fejer langs Atlanterhavskysten, sørger for lange, varme somre og kølige, fugtige vintre. Les Landes nåleskov optræder som naturlig vindskærm, der giver læ for vinmarkerne. Voldsom regn kan skabe problemer på høsttidspunktet.

jordbund: Den bedste jordbund er veldrænet grus blandet med sand. Underjorden består af grus og sand samt kalksten og ler. De bedste vinmarker ligger på grusforekomsterne.

Beliggenhed: Almindeligvis lavtliggende og fladt. Hovedrelieffet består af gruskamme og lave plateauer, især i Haut-Médoc. De fleste af de bedste vinmarker- om end ikke alle – ligger på de jævne skråninger, der vender mod øst og sydøst ned mod Girondes flodmunding.

Vindistriktet Provence

Blå Druer: Typiske sydlige sorter som Grenache, Carignan og Cinsaut er de vigtigste med betydelige mængder Mourvédre, Syrah og Cabernet Sauvignon.

Grønne Druer: Hoveddruerne er Ugni Blanc og Clairette efterfulgt af bl.a. Sémillon, Grenache Blanc, Sauvignon Blanc og Bourboulenc.

Klima: Klimaet er klassisk middelhavsagtigt – varme, tørre somre, varme, våde vintre med blæst fra Mistralen, der udtørrer druerne efter de lejlighedsvise syndfloder.

Jordbund: Der er et komplekst jordbundsmønster med stenet kalksten, sandsten, ler, skifer og grus, neden under beplantningerne i de forskellige områder.

Beliggenhed: Et forkelligartet terræn med vinstokke, der gror på skråninger, forland og lavland, især når bakkekamme og plateauer danner læ mod nord.

Vindistriktet Sancerre og Pouilly

Blå Druer: Pinot Noir er vigtigste blå drue, der sammen med lidt Pinot Gris bruges til rosé i Reuilly.

Grønne Druer: Sauvignon Blanc dominerer her, og den gror på de bedste marker i hele regionen. På mindre gode marker finder man Chasselas i Pouilly.

Klima: Med den aftagende indflydelse fra havet bliver somrene længere og varmere og vintrene koldere og tørrere. Der kan være frostproblemer først på året. Det er vigtigt, at der er værn mod nordenvindene.

Jordbund: Jorden, som består af kalksten blandet med ler og småsten, giver de bedste vinmarker. Flintdepoter i Sancerre og Pouilly formodes at have indflydelse på vinens smag.

Beliggenhed: Bakkerne når op omkring 350 meters højde. De dybe kløfter i skråningerne giver markerne en gunstig beliggenhed mod syd og sydvest.

Vindistriktet ST-Émilion, Pomerol og Fronsac

Blå Druer: Merlot klarer sig bedst på den køligere, tungere lerjord i St-Émilion og Pomerol med større eller mindre mængde Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon på grusbankerne. Malbec vokser i Fronsac.

Klima: Havets indflydelse begynder at tage af, hvilket betyder varmere somre og køligere vintre. Det er mere tørt end i Médoc, og der er ofte frost, endog streng frost.

Jordbund: Et komplekst  mønster viser grusaflejringer, sand og ler blandet med kalksten. De bedste vinmarker ligger enten på Côt´n omkring St-Émilion eller på gruskammene i Pomerol / Figeac.

Beliggenhed: Generelt fladt, især i Pomerol, men niveauet stiger på Côt´n syd og sydvest for St-Émilion. De bedste skråninger andre steder er ikke ret høje.

Vindistriktet Sydvest Frankrig

Blå Druer: De vigtigste druesorter er de samme som i Bordeaux: Cabernet Sauvignon og Franc. Merlot og Malbec sammen med lokale specialiteter som især Tannat og Negrette.

Grønne Druer: Sémillon og Sauvignon dominerer i nord. I syd er det Petit Manseng, Gros Manseng og andre lokale sorter.

Klima: Klimaet minder om Bordeaux med voldsom påvirkning fra Atlanterhavet, dog med en anelse højere temperaturer og mindre nedbør; især jo længere man kommer mod syd og øst.

Jordbund: De store jordbundsforskelle dækker bl.a. over sandsten og mergelholdig kalksten i Bergerac- og Tarn-regionerne, kalksten i Cahors samt alluvialsand og grus i den sydvestlige del.

Beliggenhed: Det kan være vigtigt med beskyttelse mod vinde fra Atlanterhavet her, og beliggenheden begunstiger syd-, øst- og sydøstvendte marker

Vindistriktet Touraine

Blå Druer: Gamay udgør 2/3 af Touraines rødvine, på trods af at Cabernet Franc er kvalitetsdruen. Andre ikke så hyppige druesorter er Cabernet Sauvignon, Malbec (Côt) og Pineau d´Aunis.

Grønne Druer: Chenin Blanc dominerer sammen med Chardonnay og Sauvignon Blanc, der også er temmelig udbredte.

Klima: Klimaet ligner Anjou-Saumurs, men med mindre nedbør. Det tidlige efterår er sædvanligvis solrigt og begunstiger hermed de sentmodnende druesorter som f.eks. Chenin.

Jordbund: Det flade område nede ved floden består mest af sandede alluvialaflejringer med forekomster af sandet grus. Skråningerne og plateauerne består hovedsageligt af kalksten og kalkholdige kvadersandsten (tuffeau blanc) med noget ler.

Beliggenhed: Vinmarkerne ligge i 40-100 meters højde, normalt på sydvendte skråninger.

Vinproducenter i Frankrig

De mest feterede vinproducenter i Bordeaux, Bourgogne og Rhône er i det store hele uberørte af krisen, men den almindelige gode vinbonde og vinproducent, har fået det sværere. Nye marker er dukket op og har afhjulpet en del af problemerne.Når det er sagt, er Frankrig stadig verdens førende producent af kvalitetsvine, både når det gælder top og mellem segmentet. De har en enestående og bredt udvalg af verdens ypperste vine fra Champagne til Bordeaux.

Vi har nedenunder, samlet de franske vinproducenter, som I kan klikke på, og læse meget mere om.

Vinproducenten Ackerman

Da Jean Baptiste Ackerman i sin tid rejste fra Champagne til Saumur, var det svært at forudse den store betydning, han ville få for vinproduktionen i Loire. Han ankom i 1811 til området ved St. Hilaire-St. Florent, hvor han omgående faldt for såvel vinen som sin fremtidige kone, Emélie Laurance. Med købet af en gammel kalkstenskælder var fundamentet således lagt for det kommende vinfirma, Ackerman-Laurance. Ackerman, som firmaet blot kaldes i dag, er nu blandt de førende producenter i Loire. Man har langsomt opkøbt marker rundt omkring i Loire, men for at efterkomme den stadig stigende efterspørgsel, har man set sig nødsaget til også at opkøbe druer på kontrakt fra områdets mindre producenter. Huset har gennem generationer specialiseret sig i at fremstille mousserende vine, primært efter den originale champagne-metode (der hedder Méthode Traditionelle uden for Champagne-området), hvor an dengæringen foregår på flaske og ikke i store tanke. Ud over de mousserende vine producerer  Ackerman også en lang række hvide, Rosé og røde vine, der alle bærer præg af områdets terroir. Som man næsten kan læse, har huset vokset sig stort, og de små kældre, der tidligere indeholdt nogle få hundrede flasker, strækker sig i dag 7 kilometer ind i undergrunden og indeholder flere millioner flasker.

Vinproducenten Alexandre Bonnet

Historien om Alexandre Bonnet Champagne går langt tilbage, og firmaet har dets ophav i den fantastiske landsby “Les Riceys”. Med tre forskellige appelationer d’origine Contrôlée (AOC), er det et enestående sted til vinfremstilling. Med 2086 hektar vinmarker er det det største vinproducerende distrikt i Champagne-regionen.

Takke være de geologiske og geografiske egenskaber, er Riceys vinmarker også blandt de vinproducerende områder, der tilbyder de bedste Pinot Noirs i Côte des Bar. Helt tilbage i 1934 begyndte Lucien Noble at vokse deres egne vinstokke. Hans passion blev videregivet til de næste generationer, indtil 1970 hvor René, Serge og Alain Bonnet grundlagde Alexandre Bonnet-mærket.

AlexandreBonnet Champagne ejer over 45 hektar vinmarker og er i dag et klassisk Champagne-hus. SelvomAlexandre Bonnet ikke er et af de største Champagne-huse, så er de alligevel store nok til at have et team af specialister, som dækker alle områder produktionen igennem. Når der er sagt så er de alligevel små nok til kun at gøre brug af druer fra egne marker. Her får man altså det bedste for to verdener. Al deres Champagne er autentiske, og fremhæver specielt Pinot Noir-sorten med vintage-årgange som i fx deres “Noir Extra Brut”, “Blanc de Noirs” og “Perle Rosée”, samt den ikoniske “Rosé des Riceys”.

Hugh Johnson har nævnt Alexandre Bonnet som et meget anbefalelsesværdigt hus i den sydlige del af Champagne. Han skriver også at firmaets vinmarker passes med stor omhu, hvilket giver Alexandre Bonnet faste og karakterfyldte Champagner, samt stor frugt og potentiale til lagring.

Rosé des Riceys er en fransk AOC-vinappellation i det sydlige Champagne-område. Rosé des Riceys er Rosé-vine som er lavet på Pinot Noir-druen og bliver produceret af bl.a. Alexandre Bonnet-huset. De er meget “burgundiske” i deres smagsprofil, og produceres langt fra hvert år. Hos Alexandre Bonnet vælger man kun at producere Rosé des Riceys, når Pinot Noir-druerne opnår den tilstrækkeligemodenhed. Det er altså yderst eksklusive dråber, der er tale om.

Druerne høstes i La Forêt som er et sted udelukkende med sydvendt eksponering – et sted som Alexandre Bonnet bruger til deres Rosé des Riceys. Den samlede produktion i området af Rosé de Riceys er cirka 40000 flasker årligt. Det betyder, at vi tale om ganske begrænsede mængder. Man fadlagrer ikke vinene hos Alexandre Bonnet-huset.

Vinproducenten Baron Philippe de Rothschild

Rothschild dynastiet stammer fra Frankfurt i Tyskland, hvor Amschel Mayer Rothschild (1744-1812) var vekselerer. Han fik 5 sønner, hvilket hver af de 5 pile i logoet symboliserer. Den ældste Amschel (1773-1855) overtog faderens forretning. Salomon (1774-1855) rejste til Wien som bankier. Nathan (1777-1836) rejste til London og grundlagde firmaet vi i dag kalder Baron Philippe de Rothschild – med 1. Cru slottet Ch. Mouton Rothschild i spidsen. Den fjerde søn Carl (1788-1856) blev bankier i Napoli i Italien, og den yngste søn James (1792-1868) grundlagde i Paris – Baron de Rothschild (Lafite) – med Ch. Lafite Rothschild i spidsen. Mouton Cadet er et af de mest succesfulde vinbrands i verden – og det mest kendte fra Bordeaux.

Firmaet producerer i dag vin i Bordeaux, Langedoc og Chile, men startede oprindeligt i Medoc med vine, som hele verden talte om – og stadig gør! Konceptet har altid været at producere kvalitetsvine typiske for deres område. Trods meget stort “know-how”, har man aldrig været bange for at gå nye veje. Det er almindeligt kendt, at Baron Philippe de Rothschild i alle de områder, hvor man har været involveret i vinproduktion, har vist vejen til bedre vine, takket være stor teknisk kompetence. I dag er det Baroness Philippine de Rothschilds (1933-2014) tre efterkommere: Camille, Philippe og Julien Rothschild der er ved roret.

Vinproducenten Bouchard Aîné & Fils

På vejen som fører rundt om Beaunes absolutte centrum ligger et smukt og stilfuldt palæ. Det er et af byens historiske bygninger, som lokalt kaldes “Hotel du Conseiller du Roy”. Det er ikke noget hotel, men man er meget velkommen til at besøge huset og kældrene. Det er her det gamle vinhus Bouchard Aîné & Fils har adresse. Og det er her, at man kan opleve fortiden og nutiden smelte sammen i traditioner, som er mere aktuelle end nogensinde. Vi skal finde starten på Bouchard Aîne & Fils i første halvdel af 1700-tallet. Michael Bouchard var manufakturhandler fra Grenoble. Han rejste jævnligt gennem Bourgogne på sin vej til Flandern og Belgien, hvor han solgte sine varer. Ofte købte han nogle flasker Bourgognevin for at tage med til sine kunder. De var åbenbart så tilfredse med hans valg, at de bad ham bringe mere af den gode vin. Det gav ham lyst til, sammen med hans søn, at blive vinhandlere.

Og i 1750 etablerede de sig som sådan i Beaune, og blev blandt de første virkelige vinkøbmænd i distriktet. Et job som er gået i arv fra generation til generation. Fra ældste søn til ældste søn (Aîné betyder ældste). Et stærkt familiefirma, som altid har spillet en central rolle i Beaunes politiske liv. Mest markant var Paul Bouchard (1814-1898), som var borgmester og præsident for Hospice de Beaune. Bouchard Aîne & Fils har vine fra 20 forskellige Bourgogne appellationer. Fra Chablis til Macon, gennem Côte de Nuits, Côte de Beaune og CôteCharlonnaise. Der er vine med den regionale Bourgogne appellation.

Der er Villages appellationer som Mercurey, Volnay, Gevrey-Chambertin osv. Der er Premiers og Grand Crus (Charmes Chambertin, Corton osv.). Man gør meget ud af, at hver enkelt vin afspejler, nøjagtig hvor den kommer fra.

Vinproducenten Celliers Jean D’Alibert

Etableret i 1978, er Les Celliers Jean d’Alibert et vinfremstillings- og handelsselskab. Det er et aktieselskab, hvor hovedparten af kapitalen afholdes af en gruppe kooperative vingårde ved navn Union des Producteurs du Haut Minervois.

Det beskæftiger 35 personer, og dets styrke ligger i kvaliteten af sine medarbejdere, som alle er meget entusiastiske og dynamiske såvel som erfarne og dedikerede (gennemsnitsalderen er 40 og den gennemsnitlige erfaring er 15 år).

Les Celliers Jean d’Alibert er beliggende i Rieux-Minervois-området ved foden af det sorte bjerg. En stor mangfoldighed af jordbund og klima kan findes på tværs af alle de vinproducerende vinfremstillingsvirksomheder, samt mange forskellige druesorter og forskellige produktionsmetoder. Resultatet af denne mangfoldighed er evnen til at producere mange forskellige vinstile, der altid er autentiske og generøse.

6 vindyrkningsvirksomheder repræsenterer 6000 ha vinmark og 350 000 hl vin, alle produceret af 1000 vinavlere og 50 ansatte. Koncernen udfører således en vigtig økonomisk og social rolle i udviklingen af Minervois-regionen som helhed.

Siden 2001 har Les Celliers Jean d’Alibert løbende udviklet sig for at opfylde de højeste krav til kundernes kvatet. Deres standarder og effektivitet understøttes af BRC, IFS, BIO-CE og BIO-CE NOP certificeringer.

Vinproducenten Château de Pommard

Château de Pommard er i dag den største private vingård i Bourgogne. Vinene fra Château de Pommard har prydet de fineste spiseborde, siden det 17. århundrede, og er indbegrebet af fransk topkvalitet. De 20 hektarer vinmarker, tilhørende den samme ejer, er omringet af en to meter høj stenmur. Vinene fra Château de Pommard regnes blandt de fineste fra Bourgogne.

Vinproducenten Château des Alouettes

Château des Alouettes ligger i landsbyen Générac ca. 12 km fra Nimes. Navnet Alouettes betyder lærke og stammer tilbage fra starten af 1900-tallet, hvor utallige jagtselskaber blev afholdt i de vildtrige vinmarker omkring slottet. Slottet ejer mere end 20 hektar vinmarker som har været i Larguier-familiens eje gennem flere generationer.

Vinproducenten Château La Tour de By

Château La Tour de By er et familieejet vinslot, og er et af de mest berømte navne i Médoc siden det 16. århundrede. Etiketten prydes af Bys fyrtårn fra 1825, der har guidet sejlskibene gennem Girondefloden fra bakketoppen 300 meter fra floden. Der findes 3 Cru Bourgeois klassificeringer, Cru Bourgeois, Cru Bourgeois Superior og Cru Bourgeois Exceptionnel. Vinen har siden 1932 haft klassificeringen Cru Bourgeois Superior og er tillige medlem af den prestigefyldte “Union des Grands crus de Bordeaux”, hvor de 100 bedste slotte i Bordeaux er medlemmer, heriblandt de 60 Grand Cru Classé (1855) slotte.

I 2007 valgte slottet at melde sig ud af Cru Bourgeois klassificeringen, da det ikke højnede brandet “La Tour de By”. Château La Roque de By cru Bourgeois er 2. vinen til Château La Tour de By. Vinene fra Château La Tour de By har et særdeles godt omdømme, hvilket bl.a. skyldes det exceptionelle terroir området byder på. De gunstige forhold giver intens farve og modne tanniner til vinen, samt en perfekt sammensat og hemmelighedsfuld dybde i smagen der byder på en helt særlig smagsoplevelse.

Vinstokkene passes og plejes således at de aldrig bærer for mange druer eller giver for stort udbytte. Markernes placering tæt på Girondefloden og havet giver en perfekt luftgennemstrømning mellem vinstokkene, hvilket hjælper til at holde druernes kvalitet helt i top år efter år.

Vinproducenten DAD Cooperative

Produceret af DAD Cooperativet, som målbevidst opkøber de bedste vingårde rundt i Frankrig. Herefter deles erfaring og ambition med det enkelte vinslot, og en produktionsplan sammenfattes i fællesskab. Vi har udvalgt disse topvine fra Languedoc.

Vinproducenten Demazet

Efter foreningen af vingården Terres d’Avignon Morières lès Avignon og Cave Canteperdrix i Mazan, “DEMAZET vinmarker” bekræfter, at disse to huse beliggende mellem Rhône og Ventoux … sådanne “to Mazets” ( små provencalske huse) eller noget

“Demazet” i hjertet af Provence.

Det er siden 1. juli 2015 som unikke signatur “DEMAZET VINEYARDS” konsoliderer i samarbejde med to kældre, bliver et symbol på kvalitet engagement og fælles værdier.

– 245 vinproducenter
– Vineyard område: 1.400 ha
– gennemsnitlige produktion af 71.500 hl.

“For at sublimere den rigdom af vores land, og krav til nøjagtighed er konstant forpligtet til at tilbyde dig autentiske vine og enestående. “

De vinproducenter kombinere knowhow og lidenskab af vin på denne jord, den mest prestigefyldte af Rhone-dalen.

Terroir Côtes-du-Rhône

Ved porten til den gamle pavelige by, er de sydligste vinmarker på venstre bred af Rhone. Det strækker sig fra Fontaine-de-Vaucluse nær Avignon, og på en bakke, der strækker byen Caumont-sur-Durance end Vedène.

Ventoux terroir

Beliggende ved foden af Mont Ventoux, specielt den sydlige skråning, er den jord beliggende i byen Mazan. En grøn perle i Provence, med landskaber formet af menneskehænder, som vinstokke deler plads med et væld af andre provencalske kulturer.

Vinproducenten Domaine Duplessis

Omtrent midt mellem Gigondas og Châteauneuf-du-Pape, i nærheden af byen Jonquiéres. Laver Lionel Duplessis Côtes du Rhône, der kombinerer det saftige og krydrede bærpræg, der er typens varemærke, med seriøse og dybe toner. De omtrent 22 hektar dyrkes efter alle kunstens regler og uden kemiske sprøjtemidler, hvilket afspejles i kælderarbejdet, der bygger på ideer om kontrolleret naturlighed.

Det betyder meget begrænset svovlbrug, klaring med æggehvider og meget let filtrering, men der er dog ikke tale om decideret naturvin, da Lionel insisterer på f.eks. temperaturkontrol og afstilkning. Visse radikale biobønder anser muligvis den slags for unødvendig indgriben, men til gengæld sikrer det en ren vin med klar og imødekommende frugt.

Et domæne der på fornem vis udtrykker præcis, hvad det er Rhône kan, og hvorfor vi danskere i den grad har taget områdets vine til os.

Vinproducenten Domaine du Vieux Lazaret

Navnet Vieux Lazaret kan dateres tilbage til 1700-tallet, hvor der i byen Châteuneuf-du-Pape lå et hospice drevet af munkeordenen Les Lazaristes. De tog sig af syge og trængende. Bygningerne forfaldt efter pesten i 1720 til ruiner og blev i 1800-tallet overtaget af familien Quiot, der brugte dem til landbrugsbygninger. Idag er de udvidet og moderniseret og danner rammer om Vignobles Jérôme Quiot.

Quiot-familien ændrede i 1915 navnet til Domaine du Viuex Lazaret. Den lille borg, der afbilledes på etiketterne er “Tour de Lhers”, som lå ved et overgangssted ved Rhônefloden. Borgen har været i familiens eje siden 1795 og har været familiens hovedsæde i perioder. Nutidens familie på stedet er Geneviéve og Jérôme Quiot samt børnene Florence og Jean Baptiste.

Alle de bedste parceller er – ned til 1 meters dybde – dækket af kartoffelstore, runde sten, der er frygtelige at arbejde i. En skovl eller hakke holder ikke længe i de marker. Men alle disse runde, lyse sten har stor betydning for druerne. Om dagen reflekterer de solens stråler, så druerne også får lys nedefra, og om natten virker de som varmedunke, der afgiver al den varme, de har suget til sig i dagens løb.

Vinproducenten Domaine Laroche

Historien om Domaine Laroche starter i 1850, og er tæt forbundet til udviklingen af Chablisområdet og dets vinmarker. På det tidspunkt er der hverken juridiske afgrænsinger af markerne, og heller ingen drueklassifikationer. Vinproducenterne måtte blot udforske området for at finde de bedste placeringer.

Domaine Laroche var blandt disse pionerer, og et århundrede senere og ved ubønhørlig teknisk innovation afslører vinene fra Laroche den karakteristiske profil fra deres terroirs og særligt den bemærkelsesværdige Chablis karakteristik. Den endeløse søgen efter ekstraordinære terroirs har været et vartegn for Laroche gennem de sidste 20 år og Laroche har marker i både Languedoc, Chile og Sydafrika. Laroche har marker fordelt over hele Chablis, det største område er ca. 4 hektar.

Firmaet beskæftiger cirka 60 personer, hvoraf de 30 arbejder i markerne. Laroche har ca. 30 parceller i Chablis og her er de 30 arbejdere fordelt, og har fokus på hver deres klima. Der findes cirka 300 producenter i Chablis og Chablis står for 20 % af den samlede produktion af vin i Bourgogne, 33 % af vin fra Bourgogne er hvidvin.

Vinproducenten Domaine Moreux

Vinfremstilling har været en tradition i familien Moreux i flere generationer. Patrice Moreux, og hans to sønner Arnaud og Julien, er fra vinlandsbyen Les Loges. Her dyrker de ca. 35 hektar i Pouilly-sur-Loire.

Patrice Moreux dyrker samtidig 5 hektar Sauvignon Blanc i Sancerre, hvor undergrunden består af ler. Et terroir, der giver aromatiske, mineralske og velsmagende hvidvine, som en hel verden værdsætter.

Vinproducenten Domaine Serguier

Domaine Serguier ejes af Daniel Nury som er 5 generation på denne super skønne vingård som dyrker vin efter princippet af naturen skal klare så meget selv og Daniel griber kun ind hvis det skulle blive nødvendigt. Her laves kun 1300 flasker hvid Chateauneuf-de-Pape, 11000 flasker rød Chateauneuf-de-Pape og 1500 flasker rød Chateauneuf-de-Pape Cuveé Revelation. Daniel bruger meget tid om vinteren på at udvikle sine vine til det perfekte.

Vinproducenten Dopff au Moulin

Omkring 1900-tallet var det den innovative Julien Dopff der var leder af vinhuset. Han var altid på udkig efter nye metoder til vinfremstillingen. Under verdensudstillingen i Paris i år 1900, fik han demonstreret “methode champagnoise” og forskede herefter i to år, hvilket frembragte en helt ny type vin.

Julien havde alle de gode betingelser opfyldt: gunstigt klima, god jord og druen Pinot Blanc. Vinen blev en stor succes og var begyndelsen på den i dag verdensberømte Crémant d’Alsace.

Alsaceflasken skabes

Julien blev grebet af skabertrang da de første maskinfremstillede flasker blev produceret i 1894. I 1913 prøsenterede han hele den franske vinbrance for en ny flaskeform – den såkaldte “flütée” – der med sine elegante slanke linier tydeligt adskiller sig fra andre vinflasker. Branchen troede ikke på at flasken kunne bevare vinens smag og aroma og forkastede ideen. For at modbevise dette sendte Julien et antal flasker med skib til Australien og retur. Branchen blev overbevist og gav ved vinudstillingen i 1914 i Strasbourg Dopff’s flaskevin en sølvmedalje for en “særdeles vellykket succes”. Dette bevirkede at de langhalsede Alsaceflasker nu kunne erobre Paris, Frankrig og resten af verden.

Familien Dopff blev således den første hovedleverandør af vine til de store dampskibe og postbåde, der sejlede kloden rundt. Tidligere var vinene blevet sendt rundt i verden i tønder og tappet på flasker ved bestemmelsesstedet, men Julien fik ideen til Alsacevinen kan tappes på flasker på det sted hvor den er produceret. Denne idé blev dog først gennemført ved et dekret i 1972 i Frankrig.

Vinproducenten Fabien de Lescure

Beliggende i bjergene over landsben Fleurie, det område af Bouroniére, familiens ejendom på 11 hektar, har en smuk jord, granitisk sand. Fabien de Lescure vinifies og ældre sine vine med respekt for traditionen.

Der produceres to vine af stor finesse, elegant og frugtagtig, perfekt udtryk for deres unikke druesort, Gamay.

Godset er certificeret “TERRA VITIS”, er det ofte tildeles på forskellige konkurrencer og citeret i flere guider: Hachette, Gilbert & Gaillard og ikke mindst Bettane.

Vinproducenten Familien Morlat

Ejendommen Château de I´Abbaye er beliggende i landsbyen Saint Laurent I´Abbaye. Vingården grænser op til selve klosteret af samme navn. Ejendommen tilhører familien Morlat, og det har den gjort lige siden 1850.

I dag er det de to brødre Pascal og Patrice, der styrer de 14 hektar med stor respekt for tradition og perfektion. Igennem de seneste 5 år har brøderne istandsat og fornyet ejendommen, og har i dag, de helt optimale betingelser for produktion af gode kvalitetsvine.

Vingårdens marker har en helt fremragende eksponering og er beplantet med 100 % Sauvignon Blanc, der dyrkes omhyggeligt.

Vinproducenten Louis Tollet

Champagnehuset Louis Tollet ligger i den kendte Champagneby, Epernay i Marne-dalen, syd for “Champagnehovedestaden”, Reims.

Vinproducenten Mailly

Dette – for området – beskedne Champagnehus (kun 500,000 flasker årligt). er grundlagt i 1929 af vinbønder bosiddende omkring Mailly, Alle besiddende Grand Cru-marker. Af de 319 marker i hele Champagne-distriktet, er kun 17 fundet værdige til at bære betegnelsen “Grand Cru”.

Alle Mailly Grand Cru Champagner er lavet med druer høstet fra enkeltmarker klassificeret som Grand Cru. I Grand Cru Champagner er det kun tilladt at bruge druerne Pinot Noir og Chardonnay. Huset fremstiller 10 Champagner i 4 kvalitetsniveauer. Allerede fra standard-champagnerne er kvaliteten på et niveau, så vinen kan måle sig med selv de største og mest velestimerede huse i distriktet.

Vinproducenten Ogier et Fils

Ogie et Fils blev grundlagt af Christophe Ogie som et negociantfirma i 1859. Først i 1948 blev man negociant-éleveur. dvs. fik egne kældre til at blande og færdiggøre de vine, man købte hos vinbønderne. Få år senere fusionerede Ogier et Fils med firmaet Caves des Papes. Det nye firma har heddet Ogier – Caves des Papes indtil 2008, hvor det kom til at hedde Ogier. I 1999 blev et større domæne i Châteauneuf du Pape til salg, fordi ingen arvinger ønskede at overtage stedet.

Det var Clos de I’Oratoire des Papes, som i 25 år havde været drevet af enken efter Leonce Amouroux. I 2000 blev Société Léonce Amouroux med 20 hektar vinmarker overtaget af Ogier. Vinene fra Clos de I’Oratoire des Papes har siden været adskilt fra den øvrige produktion hos Ogier, og etiketterne er uændrede siden 1926, hvor de første vine blev aftappet under domænenavnet.

Vinproducenten Patriarche Pére & Fils

Bourgognefirmaet Patriarche Pére og Fils har ligget i hjertet af Beaune siden det 18. århundrede. Det er en af områdets ældste vinhandlere og er dybt rodføstet i traditionerne i Bourgogne. Jean Baptiste Patriarche grundlagde firmaet i 1780 og navnet Patriarche Pére & Fils er blevet synonym med tradition og et sikkert tegn på at en vin er blevet lavet og lagret med den største omhu. I dag ejes firmaet af Boisseaux-familien og de 425 ansatte har travlt med produktion, køb, lagring, marketing og salg af vine over hele verden.

Som négociant-éleveur er det vigtigste arbejde at gøre brug af den store ekspertise til at udvælge de bedste vine, der er de mest typiske for deres område. Der bliver årligt solgt over 42 millioner flasker fra firmaet til både Frankrig og resten af verden. Firmaets bedste vine lagres midt i Beaune, i det gamle kloster, “Couvent de la Visitation” fra det 1700. århundrede.

Vinproducenten Pfaffenheim

I Alsace opstod samarbejdsånden i begyndelsen af det 20. århundrede. Denne mentalitet spirede hurtigt i Pfaffenheim i forhold til andre vindyrkende landsbyer. Man arbejde på at skabe en vinfrestillings-kælder i deres landsby.

I 1955 blev den første bestyrelse skabt – og over 50 medlemmer sluttede sig til. I 1959 blev de første druer høstede.

Vinproducenten Philippe Plantevin

Familien gården har 36 hektar fordelt på 4 byer: Cairanne, Sainte-Cécile-les-Vignes, Visan og Travaillan. Med denne serie af terroirs, kombineret med mangfoldigheden af druesorter, Grenache, Syrah, Carignan, Mourvedre, Cinsault for rød og Rosé og Viognier, Marsanne og Grenache Blanc for de hvide, udvikler vi meget markante vine i appellationen.

Jorden er kalkholdig ler størstedelen af typen “garrigue” eller mudret lys.

Vinmarkerne er pløjet og ofte trellised maksimal druer sol. Høsten er efterfulgt af en selektiv sortering i vingården. Traditionel vinfremstilling med de stemming og knusning. Gæring fra 10 til 30 dage, er det rytmiske pumpning eller daglige strømafbrydelser

Vinproducenten Sensible

Vinproducenterne Renaud og Odile de Roux har specialiseret sig i produktion af økologiske vine i det sydlige Frankrig. De omlagde deres produktion til økologisk allerede i 1983, længe før det blev “moderne” med økologi. De flade vinmarker ligger syd for byen Arles, hvor den stærke nordenvind, Mistralen, hersker. Vinden sikrer, at vinstokkene forbliver fri for svampe og efter en regnbyge er der hurtigt tørt igen. Skadedyrene har masser af naturlige fjender i dette område og kombinationen af de mange solskinstimer og kun lidt nedbør giver gode vækstbetingelser for vinstokkene.

Vinproducenten Skalli Familien

Skalli familien har været i Sydfrankrig siden 1961, I starten af 80’erne startede familien et revolutionerende projekt i de uopdyrkede områder i Sydfrankrig. De ville fremstille én-druevine i høj kvalitet, som man var begyndt på i Californien. Det var et oprør mod AOC-traditionerne, og startskuddet til en fortsat søgen efter kvalitetsforbedringer ved nøje udvælgelse af områder, dyrkningsmetoder og vinificering.

Med hjælp fra engagerede partnere lykkedes det Skalli-familien at skabe originale franske én-druevine til en favorabel pris. Den nye revolution for Fortant de France vinene, består i, at Skalli-familien nu udover enkelt-drue, også indikerer fra hvilken type område i Languedoc vinen kommer fra.

Vinproducenten Vinovalle

Vinovalie er engagerert i forskning og udvikling igennem Vinneo-programmet.

Vinneo er et teknologisk og videnskabeligt prgram  som begyndte 2009 – og har til formål at udføre forskning på lokale druer.

Vinneo bruger et unikt konsortium af aktører fra forskningsverden og erhvervslivet. Projektets hovedformål er at udvikle smagfulde og aromiske druer til bedre at kunne imødekomme den globale efterspørgsel. Fremgangsmåden er at udvikle en række vine udelukkende fremstillet af indfødte druesorter.

Denne fremgangsmåde benytter Vinovalie sig af – og produrerer derfor vine af meget høj kvalitet.

×

Kurv