Vin fra Sydafrika

Det er som det bør være, for Sydafrika, eller i det mindste det østlige Cape, er velforsynet med naturlige ressourcer. Lige ved 100000 hektar vinmarker slår en bue langs kysten omkring Cape Town, hvor klimaet minder om det omkring Middelhavet, og der er et utal af varierende mikroklimaer, specielt op mod bjergenes udløbere i områderne omkring Paarl og Stellenbosch. Stort set er det sygdomsfrit. Forhold som disse passr størsteparten af de europæiske druesorter – ud over de allerede omtalte grønne sorter, Cabernet Sauvignon, Merlot, Shiraz, Cinsaut, Muscat og til en vis grad Pinot Noir.

Men Sydafrika har én drue helt for sig selv, den blå Pinotage, en krydsning mellem Pinot Noir og den kedsommelige Cinsaut. Den giver en robust peber – krydret aroma og varm, bær-frugtig smag, og den har tendens til at give besk tannin og et snif af gummi, men de bedste vine kan med alderen udvikle eb vægtig kompleksitet, og, hvis tanninen er tæmmet, kan de være tiltalende hindbær-duftende og tidligt drikkemodne.

Hvidvin

I vore dages Sydafrika er det grønne druer, der dækker 65% af arealet, og den vigtigste drue er den franske Chenin Blanc, som de kalder for Steen.
Steen dækker næsten 1/3 af det samlede areal og indgår i de fleste hvidvine fra Sydafrika
En stor del af vinen destilleres og druen Steen er også en vigtig bestanddel af den store hedvinsproduktion.

Rødvin

Sydafrikas blå nationaldrue er Pinotage, som er en krydsning mellem Pinot Noir og Cinsault.
Pinotage er en sydafrikansk specialitet, som de har avlet og forædlet de sidste 75 år og resultaterne er fremragende.
Druen giver et stort udbytte og de som beskærer og reducerer det, opnår koncentrerede og intense vine, med et stort lagringspotentiale.

Sydafrikansk Vins Klassifikation

Oprindelses-systemet med certifikat eller segl på flasken blev introduceret i 1973 og blev gennemgribende ændret i 1993. Man kan spore vinens hitorie tilbage til kilden via seglets nummer, men det er ikke en garanti for kvaliteten. Ligesom mange andre vinlande i Den Nye Verden, så fremhæver etiketteringslovene i Sydafrika også druesorten frem for vinmarkens oprindelse eller vintype. Man kan lave vine med druenavne på fra 100 % af den nævnte druesort, men der kan også blandes op til 25 % (15 % for eksportvine) andre druesorter i. Hvis man vil bruge “estate”-betegnelsen, skal producenten vinificere sin vin udelukkende på druer fra egen ejendom.

Vindistrikter Sydafrika

Landets distrikter med kvalitetsvin ligger inde bag havnebyen Cape Town og det 1000 meter høje, flade Tafelberg, hvor skyerne ofte ligger som dugen på et bord. Det er et dramatisk og vidunderligt landskab med gamle hvidkalkede vingårde i hollandsk stil, der tiltrækker i tusindvis af turister. Produktionen af sydafrikansk vin har i mange år været varetaget af cirka 70 kooperativer. I 1976 var der kun 35 private vingårde, men i dag er der syv gange så mange, og en hel del af dem har restauranter og lejer værelser ud til turisterne.

Vi har nedenunder, de sydafrikanske vindistrikter, som i kan klikke på, og læse meget mere om.

Vindistriktet Stellenbosch og Paarl

Blå Druer: De bedste rødvine laves på de klassiske druesorter. Cabernet Sauvignon og Franc, Merlot og Pinot Noir. shiraz og Pinotage gør også lykke her.

Grønne Druer: De internationalt populære Chardonnay og Sauvignon Blanc druer er plantet vidt og bredt. Sémillon er en specialitet i Franschhoek. Chenin Blanc og Riesling producerer gode, søde vine.

Klima: Klimaet er Middelhavsagtigt med mest nedbør om vinteren og temmelig varme, tørre somre. Sommerens nødvendige kølige vinde, der kaldes for ” Cape doktoren” blæser tværs over landet fra False Bay.

Jordbund: De østlige bjergskråninger med granit favoriserer rødvinsproduktionen. De sandede jorder i vest passer bedre til hvidvine.

Beliggenhed: Historisk blev vinmarkerne anlagt i de lavereliggende floddale, men kvalitetsproducenter planter nu op ad bjergskråningerne, der nyder godt af de køligere højder, kølige briser fra havet og mindre direkte sol.

Vindistriktet Swartland

Ordet Swartland betyder direkte oversat “sort jord” og området er opkaldt efter den lokale mørke “Rhino Busk”, der mørkner landskabet, særligt hvis buskene ses på afstand.

Området er et af de nyere vinområder i Sydafrika. Området dyrkes efter traditionelle forskrifter, og markerne vandes kun sporadisk.

Jordbundsforholdene i Swartland er mangeartede og perfekte til vindyrkning. De gamle vinstokke transpoterer mineraler fra de saltholdige jorder til druerne og producerer frugt med stor koncentration, der giver vinen en dejlig dybde.

Swartland har de seneste år høstet stor anerkendelse for deres vine, og vi kan i dag købe vine af absolut topkvalitet og med flot typicitet for sydafrika.

Vindistriktet Western Cape

Western Cape ligger på Sydafrikas sydvestlige tip og strækker sig både ud langs kysterne i begge retninger og ind i landet omkring Cape Town.

Regionen råder over de fleste af landets mest berømte sub-regioner – bl.a. Constantia, Stellenbosch, Franschhoek, Paarl, Robertson og Wellington.

På grund af regionens anseelige størrelse og geografiske forskellighed finder man alt fra strukturerede rødvine og friske hvidvine til flotte, mousserende vine.

Jordbunden er forskellig fra område til område – faktisk findes der over 50 forskellige jordbundstyper og marker fra 0 til 800 meter over havets overflade – og denne forskellighed gælder også mikroklimaerne i subregionerne. Fælles for dem alle er dog nærheden til kysten, som spiller en vigtig rolle med sin modererende effekt.

Vinproducenter i Sydafrika

Vinproducenten Boschendal

Mange få steder i verden kan man påstå at have alt, hvad en vinelsker kunne ønske. Boschendal er et sådant unikt sted. Kun en times kørsel fra Cape Town ligger denne pragtfulde ejendom i den pittoreske Groot Drakenstein-dal. En sand fest for sanserne, der skyldes en stolt vintradition tilbage fra det 17. århundrede. Udvalget af vine spænder fra prisvindende vine til fine bordvine og hverdagsvine. Denne ejendom forener sin fortid med en konstant videreudvikling. Boschendal, egentlig stavet som “Bossendaal” der kan oversættes som skov og dal, er en af de ældste vingårde i den nye vinverden og kan dateres tilbage til 1685. Nu ejes den af Douglas Green Bellingham, der føler en forpligtelse til at sikre Boschendal en plads blandt de bedste vingodser i verden.

Vinmarkerne: Der hører 2250 hektar jord til ejendommen og de strækker sig i en 6 kilometer lang række på skråningerne af Groot Drakensteinbjergene til foden af Simonsberg. Af de cirka 200 hektar vinmarker er 60 % beplantet med Chardonnay og Sauvignon Blanc. Markernes placering fra floddalen og stigende til 350 meters højde giver mulighed for at dyrke mange forskellige druesorter.

Kældrene: De nuværende bygninger indeholder stadig dele af de oprindelige kældre, bygget i 1795. Selv om man er stolt af hugenotbaggrunden, så er det den nye teknik og mange forsøg, der skaber fremskridtet. Boschendal bruger f.eks. en varmere gæring end gennemsnittet til Sauvignon Blanc. Det giver en større smag og en længere levetid for vinen. De røde vine har en klassisk og elegant stil. Der bruges meget træ til lagring og vinene får lov til at lagre, indtil de har rystet ungdommes rå smag af sig.

Vinproducenten Cape Wineland

Sammen med Pearl og Franschhoek, udgør Stellenbosch Cape Wineland, der er den største vinregion i Sydafrika.

Området ligger smukt mellem kystnære bjergrygge, og nyder godt af et behageligt middelhavsklima, der er ideelt til dyrkning af druer af særdeles høj kvalitet.

Vinproducenten Joostenberg

Joostenberg er en 5.generations familieejet virksomhed, beliggende i Muldersvlei distriktet i Stellenbosch.

Familien har aldid praktiseret traditionelt landbrug, men har udvidet gennem årene til nu også at omfatter, en deli, slagteri, bistro, økologisk vingård.

Familien tror på producere varer af høj kvalitet – at producere autentiske produkter og levere dem direkte til kunderne.

Vinproducenten Leeuwenkuil

Leeuwenkuil kommer af “Lion’s Den” og kan oversættes med “Løvens Hule”. Navnet er en hyldest til den nu uddøde løveart “kapløve”, som strejfede omkring i området og jagtede ubevogtet kvæg.

Leeuwenkuil Homestead er en af de ældste vingårde i Cape og kan dateres tilbage til til 1693.

I dag drives vingården af ægteparret Willie & Emma Dreyer med deres famillie og dygtige team af kompetente vinfolk.

Gennem de seneste 30 år har Dreyers opbygget Leeuwenkuil fra 45 ha til i dag 1250 ha vinmarker.

Vinproducenten Maison Wehrlé

Det var i 1909, at vingårdens grundlægger Adolph Wehrlé begyndte at købe vinstokke, da han manglede arbejde som smed. På det tidspunkt var den alzassiske vin endnu ikke berømt, og vi måtte vente på, at Xavier Wehrlé overtog virksomheden for at se oprettelsen af en bestemt etiket og aftapning. Xavier var også smed og kiggede kun efter hans vingård. Maurice Wehrlé blev efter at have købt flere vinstokke cirka 5 hektar, en uafhængig vinproducent på fuld tid. Hans kone Lucienne tager sig af kundemodtagelsen og de administrative formaliteter.

I 1997 overtog fjerde generation af vinproducenten fra Wehrlé-familien, og i dag administrerer Laurent Wehrlé den lille virksomhed. Som supplement til hans forældres “knowhow” fulgte Laurent vin- og handelsstudier samt flere praktikophold i Frankrig, Tyskland og Sydafrika. Maison Wehrlé producerer de syv Alsace-druer og flere specielle Cuvées og har vinmarker i Grands Crus Eichberg og Pfersigberg.

Vinproducenten MAN Familien

Det hele startede med en simpel plan – at prducere vin som alle ville elske at købe. Familien ønskede kvalitetsvine der kunne tillægges stor værdig – og dette motiverede dem til handling.

Navnet MAN fremkom ved at tage hver af deres koners initaler og sætte dem sammen. M-arie, A-nette, N-icky. De tre mænd var Jose Conde – og brødrene Tyrrel og Phillip Myburgh. De begyndte at lave vin sammen i 2001.

De startede med at producere i en traktorstald – 300 vin om året. Nu producerer de mere end 175000 om året – og eksporterer til 25 lande.

Deres bedst sælgende vine er Chenin Blach og Cabernet Sauvignon – men de er også kendt for Shiraz og Pinotage.

×

Kurv