Vin fra Tyskland

Klassifikations System

Den tyske vinlov klassificerer alle aspekter i en vin: modenhed, sødme og oprindelse. Men den klassificerer ikke vinmarker efter kvalitet. Den tyske vinlov er baseret på, at druernes modenhed betyder alt i et koldt klima. Kvalitetskategorierne lægger den tilstedeværende sukkermængde i druesaft eller most til grund. Den måles i Oechsle, der udtrykker forholdet mellem mostens og vandets vægtfylde. Vands vægtfylde er 1000, derfor har druesaft med en vægtfylde på 1100, 100 grader Oechsle. Hver kvalitetskategori skal opnå et minimum Oechsle-grader, hvilket kan variere fra region til region.

Deutscher Tafelwein

Almindelig bordvin fra 4 hovedregioner.

Landwein

Landwein: I stil med Frankrigs Vin de Pays, men den har ikke fået samme udbredelse. Kan komme fra en hvilken som helst af de 17 regioner.

Qualitätswein bestimmter Anbaugebiete QbA

Kvalitetsvin fra en bestemt region. Det er tilladt at tilsætte sukker til disse vine, når den naturlige modenhed ikke har tilført tilstrækkeligt, og når udbyttet er højt. Vinene er sædvanligvis meget almindelige.

Qualitätswein mit Prädikat QmP

Kvalitetsvin med særlige egenskaber. Der er 5 underkategorier med stigende grad af modenhed: Kabinett laves på modne druer. De fleste er lette og kan være helt nede på 7 % alkohol. Spätlese laves på senthøstede druer. Auslese laves på på udvalgte klaser med senthøstede druer. Nogle Auslese-vine laves på botrytis-angrebne druer og er søde. Nogle få laves tørre. Beerenauslese laves på individuelt udvalgte bær, der er angrebet af ædel råddenskab. Vinen bliver meget sød. Trockenbeerenauslese laves på indivduelt udvalgte druer, der er skrumpet ind pga. overmodning. Vinene er intens søde og meget sjældne. Eiswein har aldrig højere sukkerindhold end Auslese, vinene laves på sunde druer, der plukkes og presses, når de har fået frost.

Qualitätswein garantierten Ursprungslage QbU

Det er en ny kategori, der garanterer, at alle druer og Süssreserve (hvis det bruges) kommer fra det område, der er nævnt på etiketten.

Einzellage

En enkeltvinmark. De fleste er på mindst 2,2 hektarer. Mange marker blev sammenlagt under 1971-vin-loven, så de kunne imødekomme den krævende minimumsstørrelse. De fleste af de allerfineste vine, men ikke alle, kommer fra en Einzellage.

Grosslage

En samling af Einzellagen. Grosslagen kan dække over store områder med ubetydelig jord og tager ofte navn efter deres mest berømte vinmark. Det er umuligt ved blot at kigge på etiketten at sige, om navnet er fra en Einzellage eller en Grosslage.

Bereich

Det næststørste område. Nogle gange kan et Bereich afspejle vinens karakter i et distrikt. Andre gange trækkes grænsen efter politiske forhold. En Bereich-vin er som regel ikke ophidsende.

Anbaugebiet

En vinregion som f.eks. Pfalz eller Mosel-Saar-Ruwer.

Vindistrikter Tyskland

Vindistrikter Ahr & Mittelrhein

Blå Druer: Spätburgunder dækker godt og vel halvdelen af Ahrs vinmarker, dertil kommer 20 % Blauer Portugieser, Mittelrhein har lidt Spärtburgunder.

Grønne Druer: Riesling og Müller-Thurgau er Ahrs vigtigste grønne druer. Mittelrhein-vinstokkene er hovedsagelig Riesling, og der er noget Müller-Thurgau og Kerner samt en beskeden mængde af andre druesorter.

Klima: Klimaet er køligt og nordligt, men Eifel-bakkerne mod nordvest giver læ i Ahr, og de stejle dalsider giver læ i Mittelrhein.

Jordbund: Der er hovedsageligt løss i Det nedre Ahr og Devonsk skifer i Det øvre Ahr. Mittelrhein har mest kvartsit og skifer på ler. Der er noget vulkansk jord i nord.

Beliggenhed: I Ahr ligge de fleste vinmarker på skråninger i floddalen på både nord- og sydbredder, og de er ofte terrasseformede. Mittelrhein-vinstokke står på stejle dalsider.

Vindistriktet Baden & Württemberg

Blå Druer: Baden har næsten 75 % af Tysklands Spätburgunder. Trollinger er Württembergs vigtigste blå drue.

Grønne Druer: Müller-Thurgau fører an i en lang hale med grønne druesorter i Baden og efterfølges af Grauburgunder, Gutedel og Riesling samt andre. Riesling er Württembergs vigtigste grønne drue, efterfulgt af Kerner og Müller-Thugau.

Klima: Baden er Tysklands varmeste vinregion. Mange af vinmarkerne ligger i læ af Odenwald-bjergene og Schwarzwald. Württemberg er varm og beskyttes af floddalene og af de schwabiske Alper.

Jordbund: Badens jordbund er stort set frugtbar og fed. Der er grus nær Bodensee og kalksten, ler, mergel, sandholdigt ler, granit, løss og sandholdig mergel andre steder samt vulkansk jord på Kaiserstuhl. Württembergs jord er sædvanligvis dyb og veldrænet. Der er rød mergel, ler, løss, sandholdigt ler og sneglekalksten.

Beliggenhed: De fleste Baden-vinmarker bortset fra Kaiserstuhl og Tuniberg ligger på lige eller let skrånende jord. I Württemberg ligger vinmarkerne på floddalenes lette skråninger.

Vindistriktet Franken

Blå Druer: Der er en lille mængde Spätburgunder.

Grønne Druer: Sylvaner er bedst i Franken, selv om Müller-Thurgau er plantet i næsten halvdelen af vinmarkerne. Blandt andre betydningsfulde sorter er Bacchus og Kerner. Der er en smule Riesling, Scheurebe, Perle, Ortega og Traminer.

Klima: Franken har fastlandsklima med en kort vækstsæson, kolde vintre og varme somre.

Jordbund: Jordbunden er meget varieret med tung, forvitret, rød mergl i Steigerwald, ler/kalksten og løss i Maindreiek og forvitret, farvet sandsten og let sandholdig ler i Mainviereck.

Vindistriktet Hessische Bergstrasse

Blå Druer: Der er en lille smule. Spätburgunder.

Grønne Druer: Riesling er plantet i mere end halvdelen af jorden. Müller-Thugau, Sylvaner og Ruländer er de andre, vigtige druesorter.

Klima: Klimaet er mildt.

Jordbund: Der er adskillige mængder porøs, let jord, bl.a. løss, grus, gnejs og basalt.

Beliggenhed: Vinstokke er plantet både på de sydvendte skråninger i de øst-vestvendte dale og på vestvendte skråninger. Odenwald beskytter vinstokkene mod østenvinden.

Vindistriktet Nahe

Blå Druer: Der er en smule Spätburgunder, Portugieser og Domfelder.

Grønne Druer: De fleste Nahe-vine er hvide, især Müller-Thurgau og Riesling. Andre sorter er Sylvaner og Kerner.

Klima: Nahe er tempereret og solfyldt. Vinmarkerne beskyttes af Soonwald-skoven og Hunsrück-bakkerne mod nordvest, men får stadig tilstrækkelig med regn.

Jordbund: Regionen har mange jordbundstyper; i Mittel- og øvre Nahe er der porfyr, basalt, kvartsit og farvet sandsten – det bedste til Riesling – og andet. i det nedre kvartsit og skifer i jordbunden.

Beliggenhed: Vinstokkene vokser i 100- 300 meters højde, og der er mange beskyttede, sydvendte marker på skråningerne i floddalen.

Vindistrikter Mosel, Saar & Ruwer

Blå Druer: Der er en lille smule Spätburgunder.

Grønne Druer: Alle de store Mosel-vine er lavet på Riesling. Müller-Thurgau er den anden betydningsfulde drue.

Klima: Mosel er fugtig og kold, men bakkerne giver læ, og dæmningen langs floden har givet vinstokkerne bedre betingelser, Saar og Ruwer er køligere.

Jordbund: Forskellige skifertyper er fremherskende i alle områder bortset fra Øvre Mosel, hvor der er sandsten, sneglekalksten og rød mergel.

Beliggenhed: Mosel har mange syd, sydøst og sydvestvendte vinmarker, Saar flyder nordligt og har færre ideelle marker, Ruwers vinmarker vender mest mod vest-sydvest. Vinstokkene er plantet i 100-350 meter meters højde.

Vindistriktet Pfalz

Blå Druer: Portugieser udgør 10 %, Domfälder og Spätburgunder klarer sig også godt, men er stadig kun plantet i små mængder.

Grønne Druer: Pfalz er hovedsagelig en hvidvinsregion og har betydningsfulde beplantninger med Riesling, selv om Müller-Thurgau udkonkurrerer den en anelse. Kerner og Silvaner er andre vigtige druesorter.

Klima: Det er Tysklands solrigeste og tørreste vinregion, og den er næsten lige så varm som Baden.

Jordbund: jordbunden er meget varieret med bl.a. sandblandet ler, porøs sandsten (især nær Haardt-bjergene), sneglekalksten, granit, porfyr og skifer; Südliche Weinstrasse har tungere, mere frugtbar jord end det nordlige Mittelhaardt.

Beliggenhed: Vinstokkene er enten plantet på sletten eller på Haardtbjergenes jævne, østvendte skråninger op i en højde af 250 meter.

Vindistriktet Rheingau

Blå Druer: Der er 8 % Spätburgunder; hovedsageligt i Assmanshausen.

Grønne Druer: Rheingau Riesling har været berømt i århundreder og dækker 82 % af vinmarkerne. Der er en lille mængde Müller-Thurgau og andre sorter.

Klima: det relativt kølige klima får fordel af den nære beliggenhed til Rhinen, der kaster varmen tilbage i vinmarkerne.

Jordbund: Rheingau har mange forskellige jordbundstyper, der især er afhængige af højden. De højereliggende marker har kvartsit og forvitret skifer. Den midterste del af skråningerne har mergel, og de lavereliggende marker består af sandblandet ler, løss, mergel og sandholdigt grus. Der er blå lerglimmerskifer i Assmanshausen og Lorch.

Beliggenhed: Vinmarkerne vender mod syd (sydvest i Lorch og Assmanshausen) og ligger i læ af Taunus-bjergene.

Vindistriktet Rheinhessen

Blå Druer: Der er 6 % Portugieser med lidt Domfelder og Spätburgunder.

Grønne Druer: Müller-Thurgau dominerer med 22 % af vinstokkene. Sylvaner har 13 % efterfulgt af Kerner, Riesling, Scheurebe og Bacchus i næsten lige store mængder.

Klima: Et tempereret klima med tørt efterår; Taunus-bakkerne og Odenwald-skoven mod nord giver noget læ ligesom Hunsrück-bakkerne og PfalzerWald mod vest. Rheinterrasse-markerne ligger især i læ.

Jordbund: Et bredt udvalg med frugtbar jordbund, hovedsageligt løss, men også kalk, sandholdig mergel, kvarsit, porfyrsand og aflejret ler.

Beliggenhed: Rheinterrasse vender mod øst eller sydøst med vinstokke op til 150 meter. I mere bakkede områder i baglandet kan de vokse helt op til 300 meter, men resten af regionen er relativt flad.

Vindistriktet Rheinhessen

Blå Druer: Der er 6 % Portugieser med lidt Domfelder og Spätburgunder.

Grønne Druer: Müller-Thurgau dominerer med 22 % af vinstokkene. Sylvaner har 13 % efterfulgt af Kerner, Riesling, Scheurebe og Bacchus i næsten lige store mængder.

Klima: Et tempereret klima med tørt efterår; Taunus-bakkerne og Odenwald-skoven mod nord giver noget læ ligesom Hunsrück-bakkerne og PfalzerWald mod vest. Rheinterrasse-markerne ligger især i læ.

Jordbund: Et bredt udvalg med frugtbar jordbund, hovedsageligt løss, men også kalk, sandholdig mergel, kvarsit, porfyrsand og aflejret ler.

Beliggenhed: Rheinterrasse vender mod øst eller sydøst med vinstokke op til 150 meter. I mere bakkede områder i baglandet kan de vokse helt op til 300 meter, men resten af regionen er relativt flad.

Vindistriktet Saale, Unstrut & Sachsen

Blå Druer: Der er kun 3 % Portugieser.

Grønne Druer: Müller-Thugau er vigtigste drue med over 1/3 af arealet. Blandt de øvrige er Sylvaner, Riesling, Weissburgunder, Traminer og Gutedel.

Klima: Der er fastlandsklima med kolde vintre, varme somre og fare for sen forårsfrost.

Jordbund: Saale-Unstrut har kalksten og rød sandsten på skråningerne og tykker, frugtbare jorder i dalene. I Sachsen er der sandblandet ler, løss, granit og forvitret porfyr.

Beliggenhed: I Saale-Unstrut er vinstokkene plantet i op til 200 meters højde langs Saales og Unstruts bredder og på bakkerne nær Freyburg. Det meste af Saachsen-vinstokkene står på sydøstvendte skråninger langs Elbens floddal.

Vinproducenter i Tyskland

Vinproducenten Josef Drathen

Vingården Peter Josef Drathen, blev grundlagt i 1860. Gården blev i 1927 omdåbt til Josef Drathen.

Produktionen og vingården har gået i arv fra generation til generation. Virksomheden er over årtier vokset og sammenspillet mellem markedsorienteret ledelse og motiverede medarbejdere, har været grundlaget for deres succes. I dag er Josef Drathen en af de vørende vinproducenter på Mosel.

De producerer en bred vifte af internationale vine, mousserende vine, champagne, gløgg, specialiteter og cocktails der sælges over hele verden.

Vinproducent Moselland

Moselland har hovedsæde ved floden Mosel. Det uforglemmelige flodlandskab har givet vinene deres navne. Moselland er det største vinkooperativ i Rheinland-Pfalz.

Firmaet er produktivt, pålidelig og innovativt, og Moselland er i dag en af de førende vinproducenter i Tyskland.

Vinproducenten Rosenhof

Man har de sidste 2000 år lavet vin i Mosel området. De sidste 200 år har familien her lavet vin på Rosenhof, som ligger i byen Maring-Noviand – vest-nordvest for byen Bernkastel-Kues, hvilket er lige midt i Mosel-distriktet, midt mellem byerne Trier og Cochem, der hvor floden virkeligt snor sig gennem det smukke landskab. I dag hedder de Christina, Stefan Fritzen og den 8. generation er sikret i form af datteren – Franziska. Rosenhof er en traditionel familieejet Mosel vingård, på 18 hektar hvor allede klassiske Mosel druer dyrkes, såsom Riesling, Müller-Thurgau, Gewürztraminer, Blauer Spätburgunder og Dornfelder, men de dyrker også internationale druer som Chardonnay, Sauvignon Blanc, Cabernet Sauvignon og Merlot. Her produceres årligt 7000 liter pr. hektar, hvilket giver en årlig vinproduktion på cirka 168000 flasker. For 400 millioner år siden var Mosel området dækket af et stort hav, og efterhånden blev der på havets bund opbygget et cirka 10 kilometer tykt lag sedimenter, der blev basis for de rhinske skiferbjerge. Senere vulkansk aktivitet og jordpladernes bevægelser væltede rundt på lagene og blandede dem, floderne skar sig ned igennem lagene, og erosionen nedbrød dem. Med det resultat, at jordbunden kan være vidt forskellig mellem to nabomarker. Man ser det på farven på de skarpe skifersten – rød, brun, gul, grå og blåsort. Hver med sin egen sammensætning af mineraler. Dette er med til at gøre tyske kvalitetsvine så varierede og spændende.

×

Kurv